Sølvpileme 2. epoke


Märklin Sprint #1300 Mercedes W196 og Carrera #25421 Mercedes 300 SLR.

Af: Holger Thor

Uanset hvordan man vender og drejer det, så bør en Mercedes W196 fra 1954 være med på enhver opgørelse over de 5 mest fantastiske racervogne gennem tiderne. Med fantastisk skal forstås epokegørende og teknisk avancerede nyudviklinger, der dominerede hvert løb, de stillede op i.

Netop sådan var W196. Den mere end nogen anden symboliserer i dag den anden Sølvpil æra. Den første oprendt i slutningen af 30´erne, da Mercedes W125 og W163 dominerede sammen med Auto Union Type C. W196 debuterede ved det franske Grand Prix i 1954. På denne bane kørte de strømlinede sølvpile deres konkurrenter fra Ferrari og Maserati sønder og sammen. Bestyrtelsen var stor hos italienerne, og da Ferrari desperat sendte Mike Hawthorn ud endnu engang for at hente de sølvgrå racere, resulterede det bare i, at han sprængte sin transmission i stumper og stykker.

Stuttgart motoren var for tiden et unikt stykke mekanik. De tvangsstyrede ventiler et stort fremskridt, der medførte, at motoren ikke havde nogen mekanisk grænse, kun en kraftmæssig. Den direkte benzinindsprøjtning var ligeledes ny og epokegørende.

Mercedes sportsvognen 300 SLR var teknisk identisk med W196, bare med et andet, helt karrosseri, således den kunne deltage i VM for sportsvogne. Englænderen Stirling Moss, der er mest kendt for at være den største stjerne, der aldrig vandt VM i formel 1, foretrak 300 SLR modellen, idet han nød at have en passager(!) med, trods det at den var sværere at køre end W196. Apropos dominering, så var det Stirling Moss, der senere om sin tid hos Mercedes udtalte: "Hvis ikke man begik en fejl og skred ud, så var man sikker på at blive nr. 1 eller nr. 2……Sandsynligvis nr. 2, da Fangio var i samme team!".

Selvsamme Juan Manuel Fangio fra Argentina vandt 2 af sine i alt 5 VM titler i Mercedes W196. Nemlig i 1954 og 55. Han skiftede faktisk fra Maserati midtvejs i sæsonen 1954, da W196 dukkede op. Forestil jer Skomageren den Ældre skifte fra Jean Todt til Ron Dennis midtvejs i en F1 sæson. Utænkeligt! Men altså ikke dengang. Sammen med den legendariske Mercedes sportschef Alfred Neubauer (datidens Norbert Haug) dominerede Fangio så motorsportens Grand Prix løb de næste 18 måneder. Bortset fra det engelske i 1955, som Stirling Moss vandt (ligeledes i en W196). Om det var en gestus grundet hjemmebane fra Fangios side, er (og bliver nok) aldrig opklaret.

Desværre er Märklin til dato den eneste slot car fabrikant, der har serieproduceret denne fantastiske bil. Märklin Sprint #1300 Mercedes Monoposto W196, som den officielt hedder, blev konstrueret allerede i 1967, og produktionen blev først indstillet ved udgangen af 1981. Over 15 år blev der kun ændret ubetydeligt på detaljerne. Det betyder, at bilen i dag er noget "legetøjspræget", og alligevel lidt mere "rigtig" racerbil end de tidssvarende Scalextric biler. Hvordan bilen kører, kan jeg ikke rigtig udtale mig om, idet styretap og slæbespor, der består af faste kobberbånd, ikke rigtig matcher mine Scalextric skinner. Men på en god dag kan jeg da få den til at snurre en hel omgang uden ekstern hjælp. Hvad gør det, når bare jeg har en W196 repræsenteret på mine hylder?

Derimod har genopståede Carrera for få år tilbage udbudt #25421 Mercedes 300 SLR, der er en relativ fin kopi af den 300 SLR Sterling Moss vandt det berømt/berygtede Mille Miglia med i 1955 med den engelske motorsportsjournalist Dennis Jenkinson som co-driver. Bilen er fint detaljeret, startende med korrekt start nr. 722 over den relativt lodrette og assymetriske frontrude sluttende med Dennis Jenkinson´s fuldskæg. Eneste minus er, at den rigtige Jenkinson ikke havde skygge på sin æggeskalshjelm, men den kan man jo file af, hvis man er fanatiker. Med afmoteret magnet og nedfilet styretap (til Scalextric skinnebehov) kører 300 SLR ganske fornuftigt. Specielt er den Ninco´s klassiske serie, der har nogle relativt tidssvarende biler, overlegen. Men mest står den på hylden ved siden af min W196 og ser flot ud!

Mercedes havde bevist, hvad de ville, og efter den frygtelige ulykke på Le Mans i 1955 trak de sig ud af international motorsport. Den anden Sølvpil æra var forbi. Den tredje epoke er nu i fuld gang, indledt i 1997 da David Coulthard vandt debut løbet i sin West-McLaren-Mercedes MP4/12 i Australien. En legende blev derved genfødt.

I øvrigt har jeg også en Airfix Mercedes W125 på hylderne, så måske bliver I plaget af endnu et indlæg en dag.