Test af Hornby Scalextric C.2403A Ford GT40 JW Automative Gulf No. 9

Af: Holger "Slask" Thor


Le Mans i 1968 så længe ud til at blive et relativt kedeligt opgør. De ultra hurtige Porsche 908´ere virkede som overlegne vindere, lidt ligesom Audi R8 de seneste år. I første del af løbet lå Porsche 908 endda i en komfortabel 1-2-3-4 position. Men et motorløb er som bekendt ikke ovre, førend det ternede flag er faldet. Som Colin Chapman "Mr. Lotus" engang så træffende sagde det: "Den ideelle vinder-konstruktion er den, hvor motoren eksploderer på mållinjen, eller hvor tanken løber tør på sejrsrunden! Så ved man, at man har optimeret ydelse/vægt perfekt!".

Grundet forskellige defekter faldt Porscherne fra en efter en, og nede fra feltet kom den tidligere så succesfulde, men nu teknisk forældede Ford GT40 med start nr. 9. Den var indsat af det berømte JW Automotive Gulf team, der var ledet af legendariske John Wyer, manden bag de lyseblå og orange Gulf biler, der i en dekade dominerede endurance racing. Bil nr. 9 blev kørt af Pedro Rodriguez og Lucien Bianchi og langsomt, men sikkert hev de sejren hjem i takt med at den ene Porsche 908 udgik efter den anden. That´s racing. Med til historien hører også, at der deltog et utal af Ford GT40´ere i dette løb, som alle ligeledes udgik. Bortset altså lige fra start nr. 9.

Ford GT40 havde vundet Le Mans i 1966 (1-2-3) og igen i 1967, men ingen havde givet dem nogle chancer mod Porscherne i 1968. Men JW Automotive Gulf beviste altså noget andet. Og hvad der er endnu mere finurligt er, at nøjagtig den samme bil med samme chassis-nr. indsat af samme team, men med start nr. 6 og kørt af Jacky Ickx og Jackie Oliver løb med lauerbærrene i 1969! Hvilken bil, hvilket team!!

Nå, hvad har denne historietime med vores fælles hobby at gøre? Jo, Hornby Scalextric har endelig taget sig sammen til at producere en en supermodel af denne superbil, der altid har været med på min personlige top 3 liste over min ungdoms mest fantastiske racerbiler.

Scalextric´s model er nøjagtig 1.25 inch høj (i grove træk = tommer), hvilket skalamæssigt svarer til en korrekt højde på 40 inch. Deraf navnet GT40. Jeg vil ikke detaljeret gennemgå bilen, for den bør I selv se på og prøve at holde i hånden, men min personlige mening er, at Hornby her har vist vejen for alle de øvrige kollegaer på markedet incl. Fly, der ellers er min egen helt store favorit med deres classic serie. Denne bil her har en finish, både mht. lak og detaljer, der overgår alt, hvad jeg tidligere har set hos sereiproducerede slot cars. Selv de fleste stattic die cast modeller kan ikke følge med her. Men prøv selv at studere en. OK, førerfiguren mangler fødderne, men det kan jeg leve med. Et andet minus er, at når bilen endelig skal have (front-)lys på, hvorfor så ikke et Kelvin-baseret system? Det "gamle" system er mig lidt for legetøjsagtigt på en sådan flot bil.

Hvordan kører den så? Ja, det er jo en "A" model, altså en "sport" model fra Scalextric, så hvis man skal tro på dem, så er den lidt bedre en den efterfølgende C.2403 "minus A", der snart kommer. Ud over præsentationsæsken og den limiterede produktion på 4.000 stk worldwide, skal den så også indeholde bedre komponenter og ny "Sport" motor.

For at starte med konklusionen først. Bilen kører som en drøm. Over en klassisk side winder montering overføres de mange kræfter fint gennem lige aksler til de gode dæk. Dette kombineret med en gennemgående foraksel giver et super stabilt vejgreb på min gamle udslidte og snoede Classic Scalextric bane, kun krydret med lidt nye, "funny" Sport skinner. Men prøv den selv, prøv den. For jeg kan ikke finde på flere superlativer!

Der medfølger ikke mindre en to magneter, men dem kan jeg desværre ikke udtale mig om, idet rigtige mænd ikke er bange for at falde af, og derfor som det første flår alle magneter ud og smider dem efter en gal hund.

I alt kommer Scalextric (indtil videre) med 5 forskellige versioner af denne sublime bil. Den allerede nævnte samt vinderbilen fra 1969 (C.2404). Desuden nr. 1-2-3 fra 1966 (A.2463-2464-2465). Men kun de to JW Automotive Gulf biler bliver tilbudt som "A" modeller. Jeg skal have mere hyldeplads.

Nu er Scalextric jo ikke ene på markedet, og i det seneste Fly katalog har der også sneget sig GT40 modeller ind. Personligt vil jeg vente spændt på, om Fly tør tage udfordringen op og lancere deres A.180´er Ford GT40 serie, eller om den ligeså stille forsvinder ud af kataloget igen. Naturligvis håber jeg på det første, men de skal stå tidligt op, hvis de skal nå Hornby´s niveau. Jeg skal dog med glæde æde min skepsis i mig igen, hvis det virkelig bliver en "falde på maven af fryd" model fra Fly.

I starten omtalte jeg mine personlige Top-3 biler. Uden indbyrdes vægtning er den ene altså denne her Ford GT40 i JW bemaling. Nr. 2 er en Lola T260 L&M kørt af Jackie Stewart i CanAm serien i 1971. Den kommer Vanquish MG heldigvis med nu (CA.11 - can´t wait). Men hvem tager sig endelig sammen til at tilbyde den suveræne Matra MS670 kørt af uforglemmelige Francois Cevert i VM for Sportsvogne i 1973????