Test Parma Turbo EC

Et pletskud!

(... sådan da !) Efter et års tid med Parma EC'er rundt omkring, står det fast, at nok er der tale om et glimrende håndtag, men der er temmelig graverende problemer med kvaliteten. Kolde lodninger og eksploderede kondensatorer har kastet en skygge over helhedsindtrykket. Desuden fungerer håndtaget ikke særligt godt hvis spændingen overstiger 16 volt. Bevares, det er langtfra alle håndtag der får problemer, og er man klar med loddekolben, kan de fleste repareres derhjemme, men fejlraten har været så stor, at jeg bliver nødt til at nævne det i forbindelse med denne ellers meget positive test.

Testen:

Det var med nogen spænding jeg modtog posten, den dag mit nye Parma EC skulle komme. Rygterne om det har svirret i nogen tid, og da det endelig kom, viste det sig at det rent faktisk var en regulator efter Puls Width Modulation princippet - for første gang til kommerciel rillerace. Selve PWM princippet forklares enklest ved at kigge på tegningen til højre. Husk at pulserne tælles i tusinder pr. sekund. De mange pulser får ved lav gas motoren til at sitre ganske svagt med pulsfrekvensen, deraf hyletonen som kendetegner PWM regulering.

Selve speederen ligner alle andre Parmaer, samme skal - og hvorfor skulle man også ændre den, den er jo glimrende at holde ved som den er. Inden i håndtaget sidder en printplade tilpasset håndtagets facon - med ganske mange komponenter på. Jeg undrer mig dog stadig over at man kan styre op til en X12 træbanemotor helt uden alvorligt udseende transistorer og køleplader, ja transistorer overhovedet !!. Så vidt jeg kan regne ud, er det 3 små 8-benede IC'er der står for styringen, så der kan ikke blive afsat ret meget energi i håndtaget på noget tidspunkt, da der så givet vil slippe røg ud af IC'erne.

Det er endnu uvist hvad Parma EC kommer til at koste præcist. www.slotcars-online.dk , som har leveret mit, har endnu ikke fået en endelig pris, og ødde-bødder derfor en del, når man prøver at få en pris til at skrive i anmeldelsen, men holdningen er, at prisen skal være sådan, at det ikke kan betale sig at købe den i udlandet - hvilket burde sige en pris til i hvert fald den sparsommelige side 1000 kr. I betragtning af hvad andre ægte elektroniske håndtag koster, er det faktisk ret billigt, og man skal huske på at med et elektronisk håndtag, er eet håndtag nok.

A Bestiel't en model luksus - DVS med variabel følsomhed i 3 trin, og trinløs variabel bremse. Bremsen justerer man på en plastikdims der er stukket ned i en 1½ krones trimmer. Følsomheden justeres på en lille drejekontakt, der har fået noget der minder om et muse-kondom trukket ned over akslen. Denne lille (godtnok ikke latex, snarere PVC) dims har den kvalitet at man kan dreje den rundt på akslen, uden at flytte på kontakten - klemmer man imidlertid hårdt nok, drejer kontakten også med. Endelig er der også mulighed for at slå bremsen helt fra på en lille 2 kroners kontakt, som virker, og som man næsten kan nå med en negl. Rækken af dimser kompletteres at en 15A sikring af løjerlig størrelse (Redaktøren mener nu nok der ku bygges om til en bilsikring, hvis lortet sku springe, men OK, 15A - den springer nok ikke hele tiden), som man kan vriste af med en lille vandpumpetang. Mage til gang pangel !!!!.

Nå, så må man jo glæde sig over at Parma ikke har ødslet af forbrugerens penge til super kontakter og lækkert design. Der hvor modstanden sidder, sad, eller - dvs. der hvor modstanden sad i en gammel Parma, sidder en .... modstand. Det er dog ikke een af de sædvanlige keramiske, men minder mere om den lille pjort man kan finde i en Skalextric speeder. Viklingerne ligger helt tæt, og giver derfor en fuldstændig trinløs regulering. Det overrasker mig lidt at Parma rent faktisk bruger en modstand der er viklet af modstandstråd, frem for at lade glideren køre over en kulbane. Muligvis har det noget med slidstyrken at gøre, muligvis prisen - jeg ved det ikke. Hvad jeg derimod véd, er at der fremkommer en irriterende squitch squitch lyd, når man bevæger triggeren.


Hmm - budub budub, mumle. Selvfølgelig sku redaktøren til at forbedre - funktionen er imidlertig glimrende fra start, men lydene blev da bedre ...
Følelsen af en god og glat bevægelse er dog fin nok. Redaktøren sku selvfølgelig straks optimere sit håndtag, og glideren blev poleret efter alle kunstens regler, modstanden fik en ganske let afslibning med fint sandpapir osv. Squit lyden er da også blevet mindre markant, men systemet fungerer faktisk lige så godt ab fabrik, det larmer bare mere, og det hører man alligevel ikke når man kører, så med mindre du er en hardcore slot-nørd med autistiske tendenser - så lad det være som det er !!. En anden ting man dog bliver NØDT til at gøre, er at skifte den latterligt stramme fjeder - ta' een fra dit Ninco, Parma ECO, Scalextric, Harald Nyborg sortiment, gamle skrivemaskine, eller styrketræn din pegefinger.

Fidusen ved den nye lille modstand er, at den kun bruges til at styre hvor meget gas elektronikken skal forsyne bilen med, og at speederen derfor er ligeglad med hvilken motor den styrer, ikke noget med at al energien brændes af enten i speederen eller i motoren. Med andre ord: Een speeder til alle biler - hurra !!.

Bagsiden af medaljen er at speederen skal have strømmen korrekt ind i sig. Det vil i dette tilfælde sige at banen skal være kablet således, at man regulerer på +, og lader minus være stel. Dette gælder dog også for alle de andre belastnings-uafhængige speedere såsom Professor Motor og Ninco Vario. Det skulle i følge Parma give problemer på Scalextric Sport systemet, hvis man bruger det medfølgende strømtilslutningssystem. Det er dog alt andet lige ret enkelt at kable de fleste tilslutninger om, så speederen fungerer. (i det nye år kommer der en artikel om strømføring på racerbaner).

På banen.


Track-1 havde sendt deres nådesløse og benhårde første-tester.
Carpo og jeg, der hver har købt os et EC håndtag, havde sat hinanden stævne på "min" bane i Ikast, desuden var TrackOne's cheftester, Møsjø Møllegård, tilstede, samt, for at bidrage med god stemning, Flemsus og Jan Juul. Allerførst: Carpos håndtag var 100% standard (ja. når man ser bort fra at der selvfølgelig var kommet en ordentlig fjeder i) - lidt skuffende for redaktøren at finde ud af at funktionen i Carpos var speeder fuldt ud lige så god, som i mit eget optimerede. Det er med andre ord ikke en test af et ultra tweak'et Parma EC du får, det er en test af det produkt du står med i hånden, når du har investeret dine spareskillinger.

Faktisk kunne jeg ikke huske huske hvordan vores bane i NNSR var kablet, men heldigvis viste det sig at vi regulerede på plus, alternativt havde vi haft 15 minutters arbejde foran os. Stikket blev plugget i, der kom lys i lysdioden, hvilket signalerer at håndtaget er tilfreds med den indgående strøm. En bil kom på - lisså langsom start - en hylen fra bilens motor signalerer at vi kører PWM-power. Gas, et par omgange - DET VIRKER.

Parma har eddermame lavet en god speeder, man har en utrolig god følelse af at kunne dosere gassen perfekt, bilen reagerer ligesom hurtigere på speederen. Der er ikke så meget at skrive - det dur bare. Muligheden for at regulere på bremse og følsomhed er også fin. Alt efter temperament og bil er det rart at kunne tilpasse håndtaget. Det er ikke meget man ændrer, bilen kører en lille smule hurtigere/langsommere med triggeren på en 1/3 gas, men det kan mærkes. Jeg tror desuden at responsen på stilling 1 er, at speederen er ret ufølsom ved lidt gas, for at blive itchy nær fuld gas, stilling 2 er nok linear, og stilling 3 er det omvendte af stilling 1. Bremsejustering er fin nok, Carpo blev gode venner med det, mens jeg nok er mest til max-brems altid. Anyway, mulighederne er værd at betale et par kroner for, så luksusmodellen anbefales.

Der blev kørt med alverdens biler, spændene fra Ninco NC2 biler, FLY, Slot,it, et Plafit Fox motoriseret Puma chassis, over Motor Modern Chassiset med en Bühler motor - og til min 16D træbaneracer. Alt blev kontrolleret fremragende af EC'erne. De fleste biler blev kørt på 16 V, Bühleren dog på 20 V, og ved en fejl kom jeg også til at hælde 20 V på dørstopperen (træbanetingen) - hvilket ikke tog livet af speederen, og det har nu nok ellers været noget af en belastning. Speederen fungerer i øvrigt fra ca 6-8 V. Blæret er også, at når man skal køre til start, kan man trille lis'så langsomt frem til startpositionen - der ser sådan lidt mere tjekket ud, end de små hop man ellers plejer at manøvrere frem til startlinien med.


Ja, det består en Parma Turbo EC så af. Et, hvis man så det udenfor sin rette plads, løjerligt formet print, lidt skruer, en sikring, en grim knap til bremseregulering, og to af de velkendte plastik.skaller. Bemærk de 3 små IC'er der sidder på række på håndtagsdelen af printet - det er efter redaktørens overbevisning her det sner. Imponerende at man kan trykke 15 Ampere gennem så'n 3 små fyre !!

Er modstandsspeedere så forældede nu?. JEPS, dur ikke mere !!. Nej, det passer ikke. Godtnok var det et chok, da jeg vendte tilbage til mit gammeldags Parma Plus. Med EC'en havde jeg pisket min SLEMC Lister rundt på 10.7 - 10.9 pr omgang - ret stabilt. Med den konventionelle speeder ku jeg end ikke komme under 11 sekunder. Tilbage til EC: 10.8. Tilbage til 25 Ohm: 11.2 - hmm. Det virkede som om jeg ikke kunne regulere præcist nok!!. MEN efter en del omgange røg jeg også ned på 10.7 med den gode gamle 25 Ohm'er. Tilbage til EC: 11.1 - 11.2 !!. Omgangstiderne har alt andet lige nok allermest at gøre med at kende sin speeder. Jeg vil dog mene at det elektroniske håndtag er nemmere at køre med, ikke mindst ud fra den betragtning at det altid er optimalt til bilen. Tit har jeg ønsket mig en modstand på 5 Ohm mere eller mindre, end den jeg havde - så havde det været helt perfekt. Det behøves man ikke mere. Jeg vil da i al beskedenhed også nævne at den gammeldags speeder jeg kunne hænge på EC'en med, nok er en af Danmarks bedste Parma 25 Ohm'er. En Plus, med super-modstand, trimmet og nusset - pris ca. 700.- og dem skal man bare ha 2 af (en 25'er og en 45'er er decideret NØDVENDIGT) , for at man alternativt kan købe sig en EC og et antal flasker glimrende rødvin.

Parma har lavet et pletskud, og vi vælger at grine af de latterlige knapper, og den tåbelige fjeder - speederen fungerer så sublimt, at jeg såmænd kunne have levet med at den var beige farvet. Det taler da også for sig, at alle de tilstedeværende var enige om at det var et godt håndtag, og flere mente at de nok kunne køre hurtigere med Parma EC, end med deres normale speeder - ingen mente det omvendte. Har du noget som helst andet, end et toptrimmet Parma Plus med Qualifyer modstand og hele svineriet, eller måske et af de bedste Professor Motor, vil du kunne køre mærkbart stærkere med Parma Turbo EC. - og så kan du bruge det til alle dine biler.
Personligt er mit Wonder-Parma 25 Ohm degraderet til backup.

De varmeste anbefalinger fra KOF's og resten af teamet den dag.