First Drive, Carrera Bentley - Le Mans 2001

Af: KOF

Carrera er eneste producent der laver en version af den flotte flotte Bentley. Hvorvidt det skyldes at de er de eneste der har fået licens til at fremstille den, eller de eneste der har ment det var en god ide vides ikke. Under alle omstændigheder er Carrera mildt sagt ikke specielt dominerende på det danske marked, og det er så vidt jeg ved ikke muligt at købe sig en Bentley i en dansk butik.

Bentleyen er ved første øjekast kanon flot. Man har været rigtig heldig med lakeringen, og den metallic British racing green, skinner og har sågar noget der minder om dybde i lakken - selv FLY ville være stolte!. Også decals'ene er flotte, skarpe og tampoprintet på. Til gengæld kan heller ikke Carrera være stolte over de smuttere der i øvrigt er: Værst er at bunden ikke passer til karossen !, bagtil er der et gab på over en mm fra bunden og ud til karossen, man har simpelthen lavet bunden smallere bagtil, end karossen - een eller anden bør have givet rundstykker for det nummer. Kendere siger også at snuden af bilen er for kort, og buer for skarpt nedad - og bilen ser da også noget buttet ud fortil - lygter og detaljerne i bagenden er også noget klamp!. MEN - kommer man lidt på afstand er bilen uomtvisteligt rigtig rigtig nydelig, og den ser godt ud på banen.

Den tekniske opbygning er lidt anderledes end på de andre fabrikater, der jo egentlig er temmelig ens hvad løsninger angår. Både foraksel og bagaksel kører i plastikbøsninger, der bliver holdt fast vha. en overligger der er skruet fast (som der i øvrigt står Audi på). Det ser ganske tillidsvækkende ud, ligesom aksler og hjul er rimeligt lige. Tolerancerne mellem aksler og bøsninger er gennemsnitlige.
En anden pudsighed er at Carrera altid monterer en kontakt, så man køre begge veje på sin bane - det skyldes givet at Carrerabaner kører modsat alle andre, så for at kunne køre mod andre bilfabrikater skal man kunne vende bilens kørsels retning.
Endelig er der et særligt magnet system, hvor man kan skyde magneten fren og tilbage på en jernplade. Pladen er monteret sådan at når magneten er længst tilbage, er den tættest på banen, og jo længere den kommer fremad, jo højere kommer den op. Egentlig en god ide, der gør det muligt at handicappe den bedste chauffør, ved at give ham lidt mindre magnet - nu kører rigtige mænd jo uden magnet!!! - men jeg vender tilbage, når jeg har fået prøvet bilen med magnet.

Det første man bemærker, når man prøver bilen, er at ens speeder er gået i stykker - bremsen virker ikke !!!. Men jo!, det gør den, der er bare det ved det at bilen ikke bremser!!. Af een eller anden grund gearer Carrera deres biler vandvittigt højt. Bevares, jeg kan godt se der ikke er plads til et kæmpe kronhjul under Bentleyens meget lave hæk, men at lave et ger der hedder 10/26, som tilmed trækker på et par kæmpe baghjul - i Guder ... (Nincos meget moment stærke og bremsestærke NC2 kører med et 9/27 gear - på mindre baghjul). Bremseevnen bliver selvfølgelig bedre med magnet, men helt god bliver den næppe. De øvrige køreegenskaber er ret gennemsnitlige. På vores Carrerabane kan Bilen finde på at vælte, hvis man bærer sig lidt uheldigt ad, men grundlæggende kører Bentleyen OK, hele kørestilen bliver dog domineret af at man ikke kan bremse - til motorens ros skal det siges at man accelrerer rimeligt, trods det høje gear.

Er det noget lort, sådan en Carrera-Bentley?. Nej det er det ikke, men det er en anden måde at lave en slot-bil på. Kvaliteten er OK, og man får en bil der virker ud af kassen, uden at man skal til at lime og pille ved den (i modsætning til hvad man kan komme udfor med faktisk en del andre fabrikater), og indtrykket er også at den nok skal holde - ikke noget med hjul der falder af osv. (i modsætning til hvad man kan komme udfor med faktisk en del andre fabrikater). Køb en Bentley og en Audi fra Carrera, så tror jeg man kan ha' mange gode dyster mellem de to. Bor man i Esbjerg, kan man endda glæde sig over, at der er en klub i nærheden, hvor gearingen ikke er ret meget for høj, til at nå topfart på langsiden...

Jan H. Pedersen Fra Hørning Trælast er kommet med forklaringen på at: 1) Der står Audi på bunden, 2) Bunden ikke passer ret godt til karossen.
Det skyldes, ifølge Jan, at Carrera har skullet ha lavet den her Bentley lidt hurtigt og billigt, og derfor simpelthen har anvendt Audi-bunden !!!. Vel egentlig en glimrende afspejlning af 1:1 virkeligheden :-)