GB-Track Lancia Beta Montecarlo

Af: Allan Jensen.


Som knaldhamrende inkarneret Fiat/Lancia mand, måtte jeg absolut have Lancia'en da jeg så at Fly-GB track ville til at producere en "rigtig" bil.

Den blev fluks indkøbt hos www.slotcars-online.dk . Og det må siges at ikke nok med at de sælger "ræsebiler", de sender dem også i en rasende fart. Allerede dagen efter bestillingen var den lille Lancia i garage hos Jensen selv.

Jeg var jo noget spændt på at se den. Man har jo hørt at GB-track biler ikke har så høj en finish som de "rigtige" Fly biler. Men jeg blev meget positiv overrasket da den kom ud af æsken. Tror aldrig jeg har set en Fly bil med så mange detaljer som der var at finde på Lancia'en.
En detalje jeg hæftede mig noget ved var at sideruderne står halvt åbne. Flot bil!

Nå!...så langt så godt. Men kunne den nu også køre????
Og her er svaret meget enkelt, NEJ!
ØV!....
Så er spørgsmålet jo så, skal den bare stå på reolen og se flot ud, eller skal den modificeres så den kunne komme til at køre? I starten stod den bare og så flot ud, men det nagede mig at den ikke kunne køre, så det endte med at den måtte have det store pit-eftersyn. Magneten havde jeg jo pillet ud.
Styretappen var en underlig skabning som sad meget højt i chassiset, så der ikke engang var halvdelen af tappen nede i rillen. Der blev lagt lidt vægt i for at kompensere for den manglende magnet. Det hjalp lidt. Men den havde et så voldsom optræk at den lettede med forhjulene, så slæberne ikke længere kunne nå banen. Det giver en noget ukontrollerbar fremdrift, men kun til næste sving for da faldt den alligevel af.
Den styrertap var jeg ikke gode venner med.

Der måtte andre boller på suppen.
Efter nogen overvejelser blev der monteret en Ninco styretap med fjeder. Vægten flyttet lidt og dækkene drejet mere runde.

UHA! Det var jo en helt anden bil, nu begyndte den jo at køre nogle ganske fornuftige omgangstider. Den er indtil videre blevet testet på Ring Hørning Trælasts træbane i dyst med en Ford Capri. Nu var det jo godt nok mest bagenden af Lancia'en Capri'en så.


Lancia Beta, Capri wiev. En udstødning fra motoren, og en fra wastegaten.

Konklusion:
Det er en ganske fornuftig bil, når man altså lige får rettet fejlene ved køreegenskaberne.
Alt i alt kører den lige op med Ford Capri.
Der bliver byttet noget lak når der kæmpes om placeringerne, da de begge har en underholdende kørestil.
Nu står Lacia'en igen på reolen…………men kun mellem løbene.