Tekniksnak, Skinnetyper

Denne rubrik er startet op efter en forespørgsel fra Thorkild fra Slotracing Ålborg. De har fået en del henvendelser angående hvilke skinner man skal købe, hvis man overvejer at starte en racerbane. Eftersom Slotracing Ålborg kører på træ, er det ikke plastik skinner de ved mest om, men jeg kan da kun give Thorkild ret i at det er på sin plads med lidt om hvad de enkelte fabrikater står for. Senere vil der komme andre emner under tekniksnak
Har du selv noget du gerne vil skrive om, er du velkommen til at maile mig et indlæg.





Hvilket banefabrikat er det bedste?.

Ja, det er jo det ..., verden er beklageligvis ikke så enkel, at der er et fabrikat der er bedre end alle andre, men mange har meninger om hvad der er skidt, og hvad der er kanel. Derfor Har jeg rådspurgt 3 andre slothoveder (der kører på 3 forskellige fabrikater) om hvad de mener om de forskellige skinner.

Her er hvad der indtil videre er kommet ud af det. Vurderingerne er naturligvis subjektive, og man er velkommen til at være uenig. Er du meget utilfreds skal jeg gerne sætte DIN vurdering på også.

Først et par vise ord fra Ring-Taps-Holger Thor:
Mht. skinnevalg mener jeg, at der bør skelnes nøje mellem hvilken type anlæg, den nystartede slot racer ønsker at bygge. Ønsker han (m/k) at lave et "model-tog-agtigt" anlæg, så må Scalextric være et uovertruffent valg grundet variationen af specialskinner og accessories. Ønskes der derimod et sterilt "klub-agtigt" anlæg, så findes der ganske givet nyere og bedre systemer. I jeres oversigt mangler jeg forøvrigt både de sorte Märklin Sprint, de grå Revell og de lyseblå Airfix skinner. Altsammen gængse systemer, da jeg var ung mand. Der må da findes nogen, der kan anmelde dem?

Er der nogen der vil skrive lidt om de nævnte skinner, så lad mig høre

I øvrigt har Holger også retledt mig med et par detaljer mht. Carrera og strømforsyning, rettelserne er indføjet under webmasterens holdning til skinner. - Tak Holger.



... og så til hvad de kloge hoveder har at sige:
Vi giver først ordet til Carsten Poulsen, der kører på Scalextric og Fleischmann i Euroscale Ålborg.

skinnetype Positivt Negativt
Scalextric -Let adgang til brugt
-smal skinne =nærkampe
-Fylder ikke så meget
-Kvalitet ikke altid god
SCX -Passer med Scalextric
-Lidt billigere end Scalextric
-Plastkvalitet ikke altid god
-Plast tynd, skinner giver sig
Ninco -Min favoritskinne
-Kanon kvalitet
-Lidt bredere end Scalextric
-Svært at finde brugt
Carrera -Utrolig god kvalitet -Bred skinne, svært at "puffe" andre af banen
-Utroligt dyrt skinnesystem
-Meget svært at finde både som nyt og brugt i DK (Forhandles PT ikke i DK, red.)




... Og her er så hvad Torben Andersen, Veteranbanen (Ninco), mener:

Som vi jo alle ved er der mange forskellige typer plastik, noget er blødt og andet er "stift", også er der det som er meget hårdt. Derfor er det svært at vælge hvilken type der er bedst egnede til at lave racerbaner af.

Da jeg nu helt tilfældigvis er ejer af en Ninco-bane vil mange jo nok mene jeg synes det er det bedste system, det er det måske også, meeeen Ninco-skinner har også deres særheder, mere om det senere.

Nu er det sådan at jeg heldigvis kommer lidt rundt i jylland og køre på forskellige baner som er bygget af forskellige typer skinner, og det giver jo et godt sammenligningsgrundlag.

Her er så min konklusion:
Randers Miniracing og Euroscale Ålborg kører på Scalectrix som er lavet i Spanien, og det virker udmærket når man lære de små spidsfindigheder der skal til for at bilen virker på denne skinnetype. Styretappen må ikke være for dyb da rillen kun er 4-5mm, altså skal man skære lidt af sin Ninco-styretap.
Skinnen er ikke så bred hvilket resultere i at man ikke kan overhale udenom i sving, dette er meget sjovt, men kræver nogen øvelse for ikke at blive vippet af, sådan er det jo næsten også i den virkelige verden med udenomsoverhalinger.
Overfladen på skinnerne er rimelig ru, og der er godt bid i dækkene, også når banen er i et koldere lokale. Man kan altid mixe SCX skinner ind i sin Scalectrix-bane da de er ens i størrelse og samlesystem. Overfladen er dog lidt mere grov på SCX. Det dårligste ved Scalectrix-skinner er nok at de er meget ujævne, og ikke passer så godt sammen, særligt når der ligger flere spor ved siden af hinanden.
Det bedste er at man kan få Le-mans start, indsnævring, og pitskinner til sin bane samt en hel del forskellige bygninger i den rigtige størrelse.

Min vurdering er et rimeligt system der dog er for dyrt i forhold til kvalitet.
3 styrthjælme ud af 5 mulige.



Kolding Miniracing, Odder Modelbil Klub samt Veteranbanen i Handest kører på Ninco som også er lavet i Spanien. Ninco-skinner er lavet i noget hårdere plastik, og der står i reklamer at man kan gå på dem. Det vil jeg dog fraråde da der godt kan blive buler i de strømførende baner.
Man skal passe på ikke at bøje dem for meget når man samler og skille skinnerne, da det er ret nemt at ødelægge den tap som går ind i den anden skinne. De har et meget fint låse- system som gør at de altid er helt samlet, og giver en ensartet overflade mellem de forskellige baner. Overfladen er meget ru, og der er mange der mener at der er for meget "bid" i Ninco`s baner, men det er jo ens for alle. Der er et komplet borders sortiment til hele banen i en lækker kvalitet og brede nok til normale 1/32 biler. Skinnerne er så brede at der godt kan køres med 1/24 biler på banen, og man kan overhale udenom med lidt forsigtighed.
Det dårligste ved Ninco er at der ikke findes flere sjove skinner, og måske lidt det "gode bid", hvilket gør det svært at lære at køre på glatte baner. Det gode er at strømforsyningerne er kraftige nok til en stor bane, og den er meget holdbar og brugervenlig, samt nemt at lave helt op til 8 spor standard.

Ninco giver god valuta for pengene, og er nem at bruge.
4 styrthjælme.



Ikast Miniracing Klub og Esbjerg Le-Mans klub har valgt at bruge det tyske Carrera-system.
Dette skinnesystem er nok det ultimative til miniracing på plastikskinner. Det er en meget bred skinne hvor 1/24 biler fint kommer rundt, og med vores 1/32 racerer kan man overhale udenom i alle sving typer uden berøring.
Plastikken er meget hård og glat, hvilket giver en meget jævn bane, og der er nogle meget brede borders til skinnerne som giver en flot helhed. Der er ikke så skarpe sving til rådighed som hos de andre skinnefabrikanter, og vil man lave en 4 eller 6 spors bane kræver det meget plads.
Når skinnerne er nye er de meget glatte, men efterhånden som der bliver kørt på dem bliver der meget bedre bid, og det kan blive så godt at bilerne begynder at hoppe i svingene, så må man lige støvsuge banen, så er den som ny igen.
Om der findes chikane og indsnævringer til skinnerne ved jeg ikke, men de høre heller ikke hjemme på en stor klubbane med Carrera-skinner. Det dårligste er nok at der i et købesæt er elendige speedere, biler og strømforsyning, samt at skinnerne først er gode at køre på ved stuetemperatur. (plastikken bliver blødere i varme). Det bedste er helt klart overfladen som tillader den brede udskridning, og skinnernes jævne overflade.

Carrera er dyr, men den tyske skinnekvalitet er i top.
5 styrthjælme med åbent visir.



Euroscale Ålborg har en 4-spors træningsbane lavet ad de gamle Fleismann-skinner fra Tyskland. Disse skinner er meget identiske med Carrera i overflade og hårdhed, og der er også god plads imellem sporerne. De kræver at der er kørt en del gummi ud på banen, og en god temperatur i rummet ellers er den meget glat. Der er desværre ikke så mange sving at vælge imellem, og det er svært at lave den store verision af banen, men så kan man jo dele nogle af de skarpe inderkurver og lave sine egne sving. Det dårligste er nok at man kun kan købe dem brugt, da de ikke bliver lavet mere, hvilket er en skam da de er udmærkede. Det bedste er holdbarheden og den jævne overflade.

Fleismann er et fint gammel skinnesystem som stadig kan bruges.
4 styrthjælme


Torben Veteranbanen.




Endelig har webmasteren (Kører Carrera på Kilderingen i Ikast) da også en mening:

Scalextric:
Scalextric har en passende ru overflade, og er efter min mening en skinne som de fleste biler kører godt på - sådan at forstå at der er et godt kompromis mellem bid, og bilens evne til at skride på en god og sjov måde.
Der findes oceaner af brugte skinner på markedet, og det er et billigt alternativ, hvis man vil starte sin egen bane.

Beklageligvis er kvaliteten ikke for god, og alderen trykker da også nogle af de gamle skinner. Har man imidlertid fingersnilden og tiden, kan man få sig en ret billig bane.

Største anke er skinnernes evne til at blive bulede.



SCX:
SCX har en lidt grovere overflade end Scalextric, hvilket jeg synes er en skam. Bortset fra det, deler SCX Scalextric's fordele og ulemper



Ninco:
Ninco er nyeste bane fabrikant, og de har givet lært lidt af de andres fejl. De relativt få år på bagen, betyder desværre, at det ikke er til at få brugte Ninco-skinner endnu.
Kvaliteten er udmærket, selvom jeg ikke er så duperet som så mange andre. Nincoskinner er også lavet i en "blød" plast, hvilket gør at også Ninco kan blive humplede og skæve. Overfladen er alt for grov til min smag, og bilerne har ofte en tendens til at steppe i stedet for at skride - skulle jeg køre Ninco måtte jeg se at finde en måde at gøre skinnerne glatte på.

Når alt dette er sagt, skal siges at køber man et Ninco-sæt, får man en masse ting man kan bruge til noget fornuftigt: 2 gode biler, 2 gode speedere (alle andre fabrikaters er noget lort, og bør hurtigst muligt skiftes ud med Ninco/Parma), og en OK strømforsyning, så alt i alt må Ninco siges at give rigtig god valuta for pengene.

Kan du leve med overfladen, så køb Ninco.



Carrera:
Carrera er et tysk produkt på godt og ondt!. Der er ikke noget der er nemt ved Carrera. Skinnerne er lavet af hård plastik, og har derfor en vidunderlig plan og holdbar overflade og er (i al beskedenhed) nok det skinnesystem, der kan bringes til det bedste resultat.

Til gengæld er det noget af et job at samle skidtet; skinnerne skydes ind i hinanden, og låses derefter fast med 2-6 plastikdimser. Dimsernes funktion er ikke udpræget elegant, og det er endnu værre at pille dem af igen - til gengæld sidder skinnerne perfekt sammen, når man endelig har fået låst dem til hinanden. Låse-dimserne slides i øvrigt, og bør kun bruges 3-5 gange.

Carrera forhandles PT ikke i Danmark, men kan købes via nettet i Tyskland til ganske fornuftige priser hvis man kigger sig lidt omkring (lidt dyrere end Ninco). I gamle dage anvendte Carrera et løjerligt, omend sikkert glimrende, vekselstrømssysten, hvor det ene spor kørte på de positive perioder, og det andet på de negative perioder af vekselspændingen. Dette princip skulle, i følge sædvanligvis velunderrettet kilde ;-), imidlertid være afviklet i '97, hvorfor proncippet må formodes at være helt ude af markedet efterhånden.
Vil man købe et Carrera sæt, er der 2 muligheder. Enten kan man købe Carrera Evolution der leveres med 1:32 biler, men til gengæld er uden borders - eller man kan køve Carrera Exclusiv, der leveres med 1:24 biler og borders.

Carrera er efter min mening bedste valg til en permanent bane, er projektet ikke en permanent bane, så glem Carrera.



Darkhorse:
Der findes jo andre fabrikater end de 4 kendte jeg har været inde på. Fleishmann har allerede været nævnt. En rigtig god skinne, med en dejlig overflade, som man sagtens kan købe, hvis man kommer om ved et fornuftigt tilbud.

... og endelig er der min personlige darkhorse: Polistil. Skinnerne er i hård plast, hvad jeg finder er det bedste. Overfladen er kanon!, masser af udskridninger, og alligevel nok bid. Er man heldig, får man nogle af de legendariske 5 graders kurver op under neglene (man glemmer det ikke, når man først har prøvet dem).
Ulemperne er til gengæld også mange. Skinnerne sidder ikke for godt sammen, og banen bør holdes fast (lim, søm, hvad ved jeg). Skinnerne produceres ikke mere (selvom der går rygter om ProSlot har købt formene), og man skal nok være lidt teknisk anlagt for at få en stor Polistil bane til at køre ordentligt. Endeligt er det svært at finde brugte 4-spors baner, ligesom man må påregne at selv skulle lave sine borders.

Har du imidlertid lidt teknisk snilde, og tid til at vente på det rigtige tilbud i den blå avis, kan du få dig en superbane for en meget billig penge, og efter min mening er Polistil sjovere at køre på, end næsten alle andre skinnetyper - går overvejelserne i retning af 2 spor, er sagen endnu klarere.