Byg en Diodespeeder.
Af: KOF

OBS !!!
Hvis du er ejer af et Scalextric Sport sæt, kan du beklageligvis ikke umiddelbart bruge en diodespeeder - her kommer der nemlig vekselstrøm gennem speederne, og med dioder vil du således få halvdelen af strømmen gennem din speeder. Det er dog relativt simpelt at bygge systemet om til en normal strømtilslutning - men det kræver en ny strømforsyning
.

Nogle har måske læst artiklen om dengang jeg skulle bygge en elektronisk håndspeeder ud af en billig batteriboremaskine - det gik jo ikke så godt, men lige siden har det irriteret mig at det ikke var muligt, selv at strikke en god speeder sammen.

Problemet ved en almindelig speeder er, at det sjældent er nok med en !. Køber du en bil med en lidt anderledes motor passer speederen ikke til bilen på grund af at modstanden i speederen enten er for lille eller for stor i forhold til modstanden i motoren. Læs evt mere i artiklen "Speedere for dummies".

Anyway, billige speedere, der er brugbare til alle slags motorer hænger ikke på træerne. Parma EC koster på den forkerte side af 800 kr. og Professor Motor håndtagene er i skrivende stund ikke nemme at få fat i - og koster da også en slags penge.

Batteriboremaskine-speederen (der ikke blev til noget) brugte samme princip som Parma EC, hvorimod konstruktionen i denne artikel er af Professor-motor tilsnit.

En diodespeeder benytter sig af, at når der løber strøm gennem en diode, falder spændingen med 0.7 volt - dvs. at har man nok dioder, kan man reducere spændingen ganske betragteligt. Arrangerer man så dioderne sådan, at man selv kan bestemme hvor mange dioder der skal være mellem strømforsyningen og bilen, regulerer man med andre ord spændingen i trin af 0.7 volt - hvilket fuldt ud er nøjagtigt nok.

Offeret for modifikationen i denne artikel, er et gammelt Ninco håndtag. (Der kommer senere et kort afsnit om modifikation af et Parma Eco håndtag) Har man ikke en eller anden gammelt speeder på lager, er projektet nok ikke så spændende i forhold til at købe et Professor motor - det vil dog sandsynligvis stadig være billigere. Materialeindkøb excl. speeder beløb sig til knap 70 kroner - og jeg kan allerede nu afsløre at skidtet virker !!!. Dioderne er ganske normale typer, der kan holde til 5 Ampere (du skal bare sørge for at det er typen der har et spændingsfald på 0.7 volt over sig - sig det til elektronikmanden, han vil vide besked ;-), og kostede 3 kr. stykket - og det er ikke specielt billigt - 3 Ampere burde også kunne gøre det i Euroscale-øjemed - kører du træbane skal du ha nogen der kan klare min. 10-20 Ampere. Printpladen gav jeg en rund tyver for - og der er til MANGE speedere. Nemmest er det, hvis du kan få print med kobber på kun den ene side. Både dioder og print kan købes i enhver elektronikforretning.

For at operationen kan gennemføres, skal der bruges en loddekolbe, hobbykniv, boremaskine, og en eftermiddag - mange ting er dog, som i så mange minirace-projekt-sammenhænge, nemmere hvis der er et dremmellignende værktøj indenfor rækkevidde.

Een af faldgruberne ved dioder er at der kun kan gå strøm den ene vej gennem dem - ergo skal de vende rigtigt, ALLESAMMEN. Plus på dioden, er den ende der ikke er en ring om - strømmen skal altså gå fra + ind i enden uden ring, gennem dioden, og ud af enden med ring, hvorefter den skal fortsætte ind i enden UDEN ring på næste diode, hvorefter ...... Vender man en diode forkert, er det eneste der sker, at der ikke sker noget.

Hvordan skal dioderne så vendes til din bane?. Det er nemmest at finde ud af ved at skille din speeder ad, mens den er sluttet til banen. Læg et stykke papir mellem triggerarmen og modstanden, så der ikke er forbindelse. Forbind nu fuld-gas-enden af modstanden og triggeren med en diode - kører bilen er dioden vendt rigtigt, ellers må du vende dioden om og se om det er bedre - hvis ikke, er der noget galt.

Når du således har fundet ud af hvordan dioden skal vende, når den forbinder fuld-gas-enden af modstanden med triggeren er du klar til at gå igang. Hvis du følger følgende lille illustrative billedserie kan det ikke gå galt.

Anyway - KOFS påtager sig naturligvis intet ansvar for hvad folk måtte lave af ulykker rundt omkring i de små hjem.

Første testopstilling !.

16 dioder, en scalextricbil, og ca 16 volt på forsyningen. Virker fint, Der kommer en smule flere omdrejninger på motoren for hver gang den røde + rykker en diode nærmere motoren.

Vi starter med en ganske dødelig Ninco speeder - med sin 70 ohms modstand er den ikke ret god til ret meget andet end nincobiler.

Testen for hvordan dine dioder skal vende består i at ligge papir mellen triggeren og modstanden (vigtigt !) og forbinde triggeren med fuld-gas enden af modstanden, dvs. den modsatte ende af hvor triggeren på billedet står.

Modstanden i en Ninco speeder sidder på en metalplade, der er stukket gennem modstanden.

Det passer os fint, for pindene metaldimsen sidder på, passer glimrende til montage af vores printplade.

Nu er det tid til at kigge lidt på triggeren. Den vil vi godt have lidt længere - for at få længere mellem fuld gas, og brems, for på den måde at kunne gøre printbanerne lidt bredere. Desuden er nincotriggeren heller ikke så velegnet til de relativt smalle printspor den skal glide henover - som man kan se på billedet er triggeren forlænget med ca. en centimeters penge.
He he ..

Og ja, en stikprop måtte lade livet for at forlænge min triggerarm - fikst, synes jeg selv.

Dimsen loddes på triggerarmen, og slibes flad på den side der skal vende ned mod printet - når vi har fået printet monteret, giver vi lige triggeren ordentlig tur med sandpapir (korn ca. 200) mellem printet og triggeren (sandet opad ;-), for at få en god anlægsflade på printet.

Når du lodder, er det en god ide at slibe de flader du skal lodde med sandpapir, så er det meget nemmere at få tinnet til at hæfte.

Tilbage til Printet:

Vi skærer/saver et stykke print af, som er lidt længere end metaldimsen, og noget højere. Lav evt stykket så det bliver bredere opefter.

Bor hullerne i printet efter hullerne i metalstykket - 3 mm passer til et Nincohåndtag.

Voila !!.

Printstykket er monteret. For at stykket sidder ordentligt, skal der sættes et lille afstandsstykke på holderne til printpladen - som vist nedenunder.

Ved en Ninco speeder passer det lige netop med at printpladen flugter med kanten af speederen. Den anden halvdel af speederen er man naturligvis nødt til at slibe i, for at få plads til printplade og trigger. Når man skruer håndtaget sammen, vil man også erfare at der er to tapper der gik ned og holdt metalpladen som sad inde i modstanden fast. Eftersom vi har hævet printpladen i forhold til matalpladen, skal der naturligvis klippes lidt af disse.

Stregerne markerer triggerens maksimale udslag - ergo skal det mellemliggende stykke deles i ca. 16 stykker.

Vupti!.

Så blev der 16 individuelle flader - og huller til dioderne har jeg også fået boret.

Hvis man tegner med en sprittusch, hvor man vil lave streger, er det efterfølgende relativt ment at skære en lille strimmel kobber ud med en hobbykniv. Teknikken er at skære lodret ned på den ene side at den streg, der er tegnet, og bagefter, mens man holder kniven skrå, ligesom skære ind under stregen fra den anden side. SKULLE det gå galt, må man på den igen ...

Der mangler at blive boret et enkelt hul, men jeg var ikke helt sikker på hvor jeg ville placere den sidste diode. Det store felt helt til højre, er bremsefeltet, og det skal naturligvis ikke forbindes til dioderækken - så laver man en kortslutning - faktisk burde man gøre gabet mellem bremsefeltet og dioderækken større, så man ikke laver en kortslutning ved at triggeren kan røre både dioderækken og bremsefeltet.

Det store felt til venstre er fuldgas feltet, hvor ledningen fra modstandens fuld-gas-ende skal loddes på.

Så er dioderne loddet på.

Man skal hele tiden tænke på at dioderne skal sidde i en række efter hinanden, og allesammen vende ens. Det man gør med triggeren, er det samme, som da jeg flyttede med den røde ledning på testopstillingen - der kommer færre og færre dioder mellem fuld-gas og motoren, efterhånden som du trykker triggeren ind. Hver printbane svarer til der hvor benene var snoet sammen på testopstillingen. Hver printbane har altså forbindelse til "enden" af en diode, og "starten" af den næste i rækken OK?

Sådan ser det ud fra den anden side...
Printet er næsten monteret i speederen. Ledningerne tilsluttes lissom til modstanden.
Speederen er skruet sammen. Det var, som nævnt, nødvendigt at skære lidt i speederen, så der var plads ovenud til trigger og printplade.

Man kan se på afsmitningen fra triggeren, at kontaktfladen er lovlig lille - så en tur til med sandpapir er påkrævet.

Hvad der gik til projektet !!. For 20 kroner printplade er der til mange speederombygninger. En pose dioder, og lidt tid - og du er kørende ...

Hvordan virker den så, speederen?. Rigtig godt. Jeg synes umiddelbart at speederen giver en god kontrol over bilen. Ligesom med Parma EC virker det som om bilen reagerer hurtigere på speederordrer, end ved en normal modstandsspeeder. Eneste anke er, at bliver spændingen for høj, bliver mindst mulige hastighed også for høj - det kan der dog tages hånd om, som beskrevet nedenfor. Parma EC lider i øvrigt i mindre grad af samme skavank.
Takket være den næsten glatte printplade, kører triggeren ganske glat og lækkert - og med mindre man er rigtig godt tilfreds med alle sine modstandshåndtag er der efter min mening ingen undskyldning for ikke at bygge om !!! - i al beskedenhed virker mit prototype-håndtag skie-godt.

Der er selvfølgelig en række men'er. For det første ved jeg ikke hvor lang tid printbanerne holder, men umiddelbart gir' jeg dem nu en rimelig levetid. Bliver det et problem, er løsningen at lodde en lille strimmel messingplade, eller lign. på printbanerne - husk at slibe efter, så overfladen bliver helt plan igen bagefter - så holder skidtet evigt.

Så er der spørgsmålet om hvor mange dioder man skal bruge. Eftersom spændingen falder 0.7 volt pr diode, kan man hurtigt regne ud hvad mindstespændingen bliver med et givent antal dioder. (din strømforsyning minus (antal dioder x 0.7)) (En minimum spænding på 3-4 volt burde i de fleste tilfælde være godt nok..) Dog behøver man ikke nødvendigvis at have en printbane til hver diode. De, i hvert fald, 2-3 sidste printbaner inden fuld gas, kan man godt tillade sig at forbinde gennem 2 dioder - det mærker man ikke ret meget til i den ende af registeret. Evt. kan man lave det sådan, at man vha en kontakt kan vælge om strømmen skal gå gennem 1 eller 2 dioder på de sidste baner - så håndtaget på den måde kan justeres til at fungere optimalt med forskellige spændinger.

Skal det være virkelig avantgarde, kan man købe nogle dioder, der har et spændingsfald på 0.3 volt (dem har elektronikbiksen givetvis også, de er bare lidt dyrere), og med nogle kontakter lave det så man kan vælge om spændingen skal falde 0.3 - 0.7 - 1.0 eller 1.4 volt mellem printbanerne - meeeget avanceret - så er det lige ved at man kan stå og prale overfor de tabere der kun har et Parma EC håndtag ...

Rigtig god fornøjelse ..