Reportager, 24 Stunden rennen auf Nordheiderring



Optakten

Hele historien starter med at Jan H. fra Hørning Trælast kom i kontakt med nogle Tyskere der var ved at arrangere et 24 timers løb, og vupti var vi 4 der gerne ville ned for at køre 24 Stunden rennen auf der Nordheiderring.



Ankomst Fredag

Nordheiderring er klubben "Drivers Club Organisation"'s bane. Den er beliggende i en lille by lidt syd for Hamborg. Vel ankommet viste det sig at banen ligger i kælderen i et ikke helt lille hus, beboet af familien Köbernik, Herrn, Frau, und, ikke mindst, Hund.
Tilstødende til banen, var indrettet et opholdsrum med diverse race plakater, live TV fra banen, en Rote Baron Bar, med propel, maskingevær(attrap) og det hele, bord og stole til de, der ikke var inde ved banen - alle tiders klublokale.


Den meget smagsfulde bar.

Vi blev mødt af nogle utroligt gæstfrie og flinke slotracere, f.eks. havde familien Köbernik afsat et rum på 2.salen til "die Dänen" - fine forhold...

Nå, vi var jo ikke kommet derned for at sidde og spise chips på vores værelse, så på med den medbragte Ninco Ferrari F50.
Nu mente vi jo egentlig at vi kendte skinnerne rigtig godt i forvejen (Carrera, som vi alle har kørt en del (Kilderingen, Ikast)), MEN, der var et par forskelligheder: For det første kører de tovlige mennesker på 21 V - een og tyve Volt !?!?, for det andet fedter de dækkene godt og grundigt ind med Caramba Gummi-Pfliege. Det har den samme klistrende virkning, som WD40/Würth2000 eller lignende har, bare lidt kraftigere, forekommer det mig. Alt dette gør at man den onde lyneme kommer derudaf.

Vi vidste godt det med de 21 V, så vi havde med vilje monteret en slap NC-1 motor i KOF's Jägermeister-Ferrari, der var vores bil - men det vil ligesom ikke rigtigt spille - så prøver vi at sætte Jans Ferrari på (med NC2 motor), og den går meget bedre, så vi beslutter os for at anvende denne bund i Jägermeister karossen, der til lejligheden er monteret med lys.

Således tilfredse med materiellet begynder vi træningen. Banerekorden er 5.8 sekund - vi kører lige under 7, når det går rigtig godt. KOF udtænker dog den teori, at der til den tid nødvendigvis må være anvendt magnet - og det bliver vi straks enige om nok er årsagen til at vi ikke kan lave den slags tider.
Tilfredse med forklaringen tørner vi ind, og har en god nat i vort logi.



Lørdag, opvågnen


Næste morgen oplever vi et tilfælde af sand tysk beslutsomhed! Det er Familiens Bull Terrier, Jack, der udviser denne beslutsomhed.
Da vi ankom fredag aften, var noget af det første der skete, at vi fik en del forestillinger om Bull Terriere aflivet. Jeg har personlig altid troet at sådanne hunde var nervøse, og psykisk ustabile - og bare gik og ventede på at få lejlighed til at skambide børn, pensionister og lign. Sådan er Jack ikke!, en lettere overvægtig blanding af et reptil og et hængebugssvin (Ja, jeg mener at kunne genkende karaktertræk fra Pumba!!), med tungsindige øjne, og svær hang til at blive kløet bag ørerne.
Tilbage til beslutsomheden: Den morgen ville Jack da lige op at hilse på de nye i huset, eller det troede vi da, men nej - da monstromet skubbede døren op, blev han mødt af: "Hej Jack, gamle jas" og "komseda vovse" fra vores side. Det var imidlertid ikke derfor Jack var kommet, nej han ville gerne hilse på det snolder, som en dansker uundgåeligt køber, når han er i Tyskland. Med en fart vi ikke havde set tidligere stavrede kræet hen og stak hovedet i Jan Juul's taske - efter en del tumult og grimme gloser fra Jans side droppede Jack så tasken, og gik sporenstregs over for at aflive Hennings Chips - heller ikke det måtte man !. Larmen og latteren havde nu tilkaldt vores husvært, der kom og hentede stakkels brødflove Jack - hvilket i øvrigt er sin sag, når de 35-40 kg. hundelignende organisme har besluttet sig for at blive stående.



Nu går det løs

Efter et glimrende morgenmåltid er der igen træning, og vi får efterhånden lidt mere styr på banen. Med Tysk præcision starter tidskørslerne. Man skal i løbet af 4 * et kvarter køre 4*12 omgange på de 4 spor, hver bedste tid fra de forskellige spor bliver så lagt sammen og udgør holdets tid.
Det er ikke specielt nemt at knalde en supertid af i løbet af 12 omgange, når man ikke kender banen bedre - resultatet rakte da også kun til en 3. plads, men vi kunne dog følge med de øvrige.
Tidstagningen er bestemmende for på hvilket spor man starter, ikke eat det betyder alverden i et 24 timers løb, hvor alle kommer til at køre samme tid på hvert spor, men det var under alle omstændigheder med til at give den rette stemning.



... og her overlader vi ordet til vor udsendte kommentator, Henning Smed:

Stemning, klublokalet: Den røde BARonbar (med maskingevær og det hele). Læssevis af LeMans film - inclusive klassikeren fra 1970. Starten går med videoafspilning af starten fra 1970 med 1 minuts hjerteslag op til flaget falder.

4. plads fra start - men Jan HP angriber efter kort tids indkørsel. Jan Juul overtager efter ½ time og slår hurtigt til og går i SPIDSEN!!!! Die Dänen has arrived. Kortvarigt. KOF og Smed stabiliserer en andenplads.

Første 11 timer relativt udramatisk, men så begynder udslidningsfænomenerne - både hos bil og mandskab. Første motor og gearingsskift hos os. Tæt kamp om andenplads, men KOF + Smed trækker langsomt fra i deres nattestint. Ikke alt for gode omgangstider - tillægges træthed og nattekørsel - men vi vinder på stabil kørsel, hvor flere andre hold er præget af megen træthed.

JHP og Juul overtager ved 3-tiden. Viser sig at være et kørende lig, de overtager. Næste 4 timer bliver bil mere og mere ustabil uden nogen fejl kan påvises. 2 Megastunt på langsiden, hvor bil slukker en projektør ved siden af banen.

Kl. 7 KOF og Smed på banen igen. Bil er ukonkurrencedygtig, men tilsyneladende fejlfri bortset fra voldsomt larmende gearing. Gearingsskift kurerer larmen, men bil kører stadig dårligt. Ingen acceleration - tager gassen ujævnt. Pludseligt blåt lys bag forruden = motor abgebrennt. Motorskifte, men bil kører stadig dårligt - samme symptomer.

Halv otte tages beslutningen! Vi taber hele tiden omgange. På 3. pladsen og den kan vi ikke holde hjem med det tempo bilen er i stand til at skyde. Langtidspitstop - noget må være galt og det skal findes!!!! Alt eksamineres - alt fungerer. Pludselig opdager KOF, at når bilen er samlet ruller baghjulene en anelse trægere end når den er åben. Men der er ikke noget som slæber på???????????? Panikken lurer i baggrunden. 4. pladsen er nu kun 30 omgange bagude og nærmer sig. Karrossen undersøges. Rører ikke dækkene, aksel, tandhjul eller noget som helst. Pludselig ser KOF det: En ledning slæber på et bagdæk, når karrossen er på! Alt lysanlæg flås ud og bilen kastes igen på banen - pitstoppet tog 20 minutter!!!

Smed prøvekører (han var den sidste som kørte bilen inden reparation og kan derfor sammenligne). Bilen accelererer godt, men virker ustabil i svingene. Kan skyldes dækkene, som skal køres ind. Ber om nogle omganges indkøringstid inden dommen afsiges og sætter afsted i forsigtigt tempo. 5 minutter efter stikker KOF hovedet ind: "Hvordan går den??" Smed: "Umiddelbart stabilt nok, men jeg kører også langsomt." KOF (efter nogen tavshed): "Du har altså lige kørt under 7 sekunder (1 sekund hurtigere end inden reparation)!!!!" YES - vi er på rette spor igen. 5 timer igen og NU skal den ha' gas.

Indhentning af andenplads ligner en håbløs opgave, men måske kan de psykes??? Måske får de fejl?? Vi haler nådesløst, men lidt for langsomt, ind på dem.

De er ikke uimodtagelige for pres. Man klistrer sig til bagenden af dem og efter 5-10 omgange sker en af to ting: De ryger af (= 1 til 2 omgange indhentet i et hug + god chance for, at man lynhurtigt ligger lige i bagenden af dem igen) eller de begynder at ryste og sætter farten ned (= fuld fart på og man er en halv omgang foran i løbet af 2-3 omgange. Yderligere 10 omgange og så er man lige bag dem igen. 1 omgang indhentet og man begynder forfra).

Det ser ikke helt håbløst ud. Vi haler godt ind - måske der er en spinkel mulighed??? Men så laver Ferrarien en Mercedes (flyver !!, Red.) lige efter stejlkurven. På dramatisk vis løfter fronten sig og bilen kører af banen. Ved efterfølgende påsætning skiller hele skidtet sig ad. Ny reparation og nu må lyset nok siges at være slukket.

Sidste time køres en mere og mere skramlende Ferrari mod målet. Nok en gearing er på vej til de evige jagtmarker, men bilen er stadig lynende hurtig og omgang efter omgang nappes for at pynte på resultatet. Sidste minutter. Alle 4 biler slutter op i formationskørsel - det er pokkers svært at holde sin plads i formationen, men det ser alligevel godt ud at de 4 biler cirkulerer i samlet klump mens temaet fra StarWars brager ud i lokalet.
Meget stemningsfyldt afslutning.



Ja, så var der kun uddeling af præmier, generel rygklapperi, klapsalver ... og en 4 timers køretur hjem, tilbage.

Det har været en KANON oplevelse, og vi tropper op på Nordheiderring næste år igen, det er sikkert. Vi blev modtaget af utrolig tiltalende mennesker, der var en dejlig racer-ånd i klubben, alle hjalp hinanden, og stemningen var dejligt amatøragtig og ikke-kommerciel - klubben var til for at folk skulle hygge sig, og ikke for at tjene penge til klubkassen. ES WAR SPITZE !!!!






Så går det snart løs, de 4 vogne holder og venter på startsignal. Bemærk begivenheden også tiltrækker ikke-jordiske væsener.




Ferrarien fanget i en nattetime




Nattestemning, bilerne er hurtige, og kameraerne langsomme..




... Mere nattestemning




Der arbejdes i pitten




Sådan så tandhjulet ud, da vi kom i mål




Slutresultatet: 10754 omgange, eller lige godt og vel 250 km.




Köbernik brødrene, der løb af med sejren.




Os allesammen, lidt trætte - men hold kæft det var sjovt...