Den hemmelige Liga hos BLUE TORNADO

Hvis der var en ting, som Den Hemmelige Ligas andet løb viste, så var det, at alle de hemmelige kørere er endog særdeles hemmelighedsfulde, når det drejer sig om, hvilken bil, de vil stille op i. Der var adskillige af de gamle kendinge, som i al hemmelighed havde makket en ny karosse sammen.

Sørgeligt var det næsten at se, hvordan Hubert von Wankelträumer havde måttet tage afsked med sin trofaste NSU TTS, som efterhånden havde delt sig i flere dele end der oprindeligt blev brugt til at samle den. I stedet var han bag rattet af en Opel Kadett GT/E, som udviste gode takter, men som Hubert ihærdigt hævdede blot var et mellemspil.

Thi, i garagen lurer et projekt med mange propper under motorhjelmen, dette vil nok medføre at han skal få lidt mere indsigt i hvor meget sprit en racerbil bruger, eller møde op til instruktion, i stedet for at diskutere øllets kvalitet..

NSU var dog stadig repræsenteret af den østriske klassekører, Jäger Jürgenmeister, som efter lang tids forberedelse stillede op med et pragteksemplar af en TTS.

Men tilbage til bilskiftene. Rudi Cardan er i fuld færd med at arbejde sig igennem hele Opels modelprogram. Denne gang kom han med en Opel GT Pro Stock, nyligt indkøbt på en dragstrip i Florida og dernæst konverteret til baneræs. Flot så den ud med flammelakering, bugcatcher og 10 tommers udstødninger, men se det i øjnene, Rudi. Den er stadig bedst til at køre ligeud.

Selv Reinhard Rückwärts var kommet ind under Opels folder med en Opel Manta A, sponseret af nok feltets mest suspekte sponsor. Det tidligere så hæderkronede firma, "Hinke und Stein - Brillen, Linzen und Führerhunden", som på det seneste har været meget i pressens søgelys grundet frygtelige historier om at de solgte udtjente førerhunde til laboratorieforsøg.
Rückwärts' gamle Mascot var lånt ud til den karismatiske irer, Rory Roundabout, som fik ikke så lidt mere ud af den end Rückwärts nogensinde har gjort - kun uerfarenhed hindrede et topresultat her.

Løbet blev afviklet på Østjyllands nyeste garagebane - Blue Tornado - og var faktisk åbningsløbet på banen. Dog uden den store festivitas, da dette naturligvis i seriens ånd også var hemmeligt, men der var sørget godt for deltagerne i pitområdet, skal det siges.

Det manglende kendskab til banen afsløredes i første heat, hvor stort set samtlige deltagere måtte lide den tort at løbe tør for benzin, da brændstofforbruget på den snoede og krævende bane var væsentlig højere end hvad kørerne tidligere havde været udsat for. Det ledte til flere tumultagtige scener på banen med råbende pitcrews og vild gestikuleren.

Flere kørere fandt aldrig helt melodien i sammespillet mellem tankning og pitstop, hvilket jo giver udslag i straftid, blandt andet havde Erik Wolsmose flere overkørsler uden at ramme tanklinien, så lidt øvelse gavner nok.

Mario Mussolini mødte op med hele styrken af mekanikere, men pga. af et tragisk uheld i pitten nåede han ikke at deltage i løbet, så slap vi jo også for at høre på mafioso'ens nedværdigelser af de andre kørere!

Wally Wombat og Pedro Parmasano kæmpede i finalen så det slog gnister, men den lille Fiat 600 Abart vandt med sølle 11meter pga. teknisk snilde og overblik under tankningerne.

Hvordan selve løbet udviklede sig er naturligvis hemmeligt, men der florerer dog rygter om, at man rent faktisk nåede frem til et resultat. Især hævdes dette på det bestemteste af Bryan Ballsworth, hvis Cortina iøvrigt var nærmest usmageligt dekoreret med sponsorater fra et familieforetagende, og forøvrigt blev taget af lovens lange arm sekunderne før hans første heat skulle startes. FY-FY.

Hvornår næste løb bliver kørt må guderne vide, men det sker jo nok engang i det nye år?

Tak for super ræs i 2002, må de gamle biler bestå og møde talstærkt op 2003.

Bob Note og Hans von Der Geschichtsschreiber