SLEMC, sæsonen 2002/2003

Løb 1: SLEMC på Spurveringen i Randers.

SLEMC starten forløb fint, Carpo og KOF kunne glæde sig over at reglementet tilsyneladende var mere færdigt fra start, end tilfældet havde været med FLY Front Cup.

SLEMC havde sin premiere i en nedlagt bakkelitfabrik i Randers, Nærmere bestemt på Carsten Andersens (i daglig tale: RC (Randers-Carsten)) private 40 meters 4-spors Scalextric bane. En prægtig bane, med hurtige kurver, snævre kurver, glatte kurver, korte langsider, og ,ikke mindst, en enkelt laang langside.

Lad det være sagt med et samme, premieren forløb over al forventning. Der var masser af godt ræs, elektronik og software (Designet til SLEMC af Dan Mosgaard) klarede dagen til UG

19 mand havde lagt vejen forbi den gamle fabrik denne lørdag, hvilket er et flot antal, men dog ikke flere, end at alle kan nå at få kørt en del runder på banen.
Specielt velkommen til alle de nye der var med til "internationalt" race for første gang - dejligt at se jer, jeg håber i har fået blod på tanden til en tur til i November.

OG, som noget nyt, vil jeg forskåne jer for en lang og trættende smøre om alt der skete - blot konstatere at jeg havde en rigtig god dag, og at det er mit indtryk at jeg ikke var den eneste.
Tak for en herlig dag, allesammen

Og inden vi når til billederne, en stor tak til de prægtige firmaer, der er med til gøre det endnu mere kanon at køre SLEMC.
Besøg deres hjemmesider - og HUSK PÅ DEM.


Samt til:

Neckcheese Enterprices
&
Another perfect day racing products

og endelig ..

Carpo






Grunden til det gode fremmøde: Rikke's uanstændigt gode mad. Når man kører ræs hos RC og Rikke er der tradition for at man spiser god mad til fornuftige priser - hurra for det



De deltagende biler. Et dejligt varieret felt, og havde vi fotograferet de Slot.it kreationer der ikke var med i ræset havde der været næsten dobbelt så mange. Glædeligt var det også at det var 4 vidt forskellige biler den kom ind på de første 4 pladser.



En tradition der er taget med fra Fly Front Cup, er princippet om at vi starter med rundstykker - og masser af dejlig kaffe.



Jimmy fra Ålborg mellem Michael (til venstre) og Leo (til højre) fra Holstebro, hvor en nu klub er ved at se dagens lys. I betragtning af manglende rutine osv gjorde de rigtig god figur i Randers - dem skal vi nok få bøvl med når de først kommer i træning. Længst til højre ses Jan Juul (Ikast), der har ca 30 års erfaring.



Henning holdt skarpt øje med at Mercedesen gjorde præcis hvad den fik besked om !



Ikke alle kunne udvise samme agtpågivenhed som Henning. Flemsus sidder og har tilsyneladende rigtig godt styr på sine nerver.



Finalebilerne, fra venstre: Carpos Slot.it Audi R8C, RC's Slot.it/Proslot Ferrari 355, Mogens' Slot.it/FLY Porsche GT1, og endelig KOF's Slot.it/FLY Lister-Storm Jaguar.



.. Og sådan gik det så til sidst: Carpo:Nr 4, Mogens:Nr 3, RC:Nr 2, og KOF blev Nr 1.
Til vinderen Scalextric Cap og T-shirt, 2'eren Cap og trøje fra Danspeed, og 3'eren en Cap fra Danspeed - Dertil flotte diplomer til alle 3 - som noget nyt eftersendt, med billede af bil og mand.



Dagen var nu ikke helt forbi endnu. For at det ikke altid skal være den samme gruppe der løber med guldet, er der lodtrækning om flotte sponsorgaver fra Scalextric, Slotcar-online, Scaleracing, Neckcheese Enterprices, og Carpo.



Mænd dur ikke til at være nummerpiger. Desværre ku Susanne Bjerrehus ikke komme - men vi ville da også meget hellere ha Rikke !.
Man kan muligvis ane at KOF i grunden godt selv kunne tænke sig at vinde lastbilen fra slotcars-online.



Jan Dal, den heldige rad! - bemærk i øvrigt trøjen, sponsoreret af RC



.. Og så sagde vi alle NeckCHEEEEEESE.






Løb 2: SLEMC hos GT-Racing i Århus

Et af de bedste løb i sæsonen, synes jeg. Endnu engang viste det sig at der sagtens kan køres rigtig godt ræs, selvom banen ikke er mere end 22-23 meter

Nok-engang slipper Redakteuren let omkring reportagen, og viser billeder i stedet for.

Dog vil jeg endnu lige sige tak til de 16 personer der var mødt frem for at køre ræs med Carpo og mig den lørdag i november. En særlig tak til Tonny der havde flyttet rundt oppe på loftet så vi alle kunne være der, og lånt diverse grill-bar-grej, så vi alle ku æde franske hotdogs - og også en særlig tak til Allan, der havde tilpasset Dan Mosgaards SLEMC-tidtagning (En stor tak til ham for det !) til GT-Racings grej. Endelig en tak til alle de mennesker der har ydet SLEMC støtte. Uden jer havde dette ikke været muligt. Skulle jeg vinde en Oscar er jeg klar !!!.

Nå, men ellers kan jeg sige at der er / kommer masser af billeder på EUROSCALE AALBORGS hjemmeside: http://euroscale.xini.dk/

Og HIP !!, pludselig dumpede der en fiks og færdig reportage i KOF's postkasse. Velskrevet og fængende, det er som at være der igen - og det gør jo ikke noget, en dejlig dag det var!.

Vi giver ordet til Henning Smed:

Ja, men når den gamle (redaktøren) vil slippe let om ved sin pligt og kun sætte billeder på fra SLEMC 2, så må vi andre jo springe i tasterne. For selvfølgelig skal der ord på om det til tider drabelige løb, som udfoldede sig under tagpladerne i Århus C. Formentlig er KOF bekymret for at blive beskyldt for selvforherligelse, hvis han begynder på et referat - jeg skal derfor gøre mit yderste for ikke at forfalde til nogen som helst form for KOF-forherligelse. Det vil ikke falde mig svært :-)

Først nogle ord om banen, som inden løbet var ukendt land for alle på nær en lille inderkreds. Men selv deres fordel må siges at være begrænset, da baneejer Tonny i sommerens løb har foretaget en mindre ombygning, hvorfor det kun var inderkredsen af inderkredsen, som havde egentlig løbserfaring på det nuværende banelayout.

De, som har været med på loftet tidligere, kan nok undre sig over, hvordan der kunne afvikles et større løb deroppe. De normale husregler med bløde hjemmesko og begrænset bevægelse for at hindre larm i lejlighederne nedenunder harmonerer ikke ret godt med den gemytlige, men højtråbende, stemning som plejer at kendetegne SLEMC-løbene. Deltagernes forventninger til affodring i løbet af dagen må også have givet anledning til hovedbrud hos arrangørerne.

Men alt var løst på elegant vis. Øvrige beboere i komplekset var bestukket til at acceptere nødvendige udbrug og stampen i gulvet og husets tørrerum var inddraget til en fortræffelig kantine og værksted. Cateringen bestod af en fransk hotdog maskine - formidabelt - og til rygerne var der indrettet en udsigtsplatform på taget med view udover Århus, eller i hvert fald den nærmeste baggård. Excellent!

Løbet blev en fornøjelig affære. Banen er en tricky sag med en lang række svingkombinationer, som det tager sin tid at få opbygget en ordentlig rytme i. Oven i købet har hvert spor sine små særheder, hvor man skal vare sig med gassen, hvis ikke man med usvigelig sikkerhed vil ryge af. Selv langsiden kan byde på overraskelser af den karakter - især hvis ens bil er i kompromisløs asfaltopsætning, dvs. med frihøjde af søgerbladstypen. Undertegnedes Mercedes's frontspoiler med nøjagtig 0,4mm frigang har i hvert fald gjort sit til at planere langsiden og den efterfølgende graveltrap, som - meget fornuftigt - er forsynet med et særdeles solidt og effektivt fanghegn. Min næste SLEMC-bil får lige justeret frihøjden en lille slat højere.

Men på trods af alle disse uberegnelige faktorer, så var det alligevel hovedsageligt "den gamle garde" som sloges om de 4 attraktive finaleplaceringer. Og det var en ualmindelig hård kamp. Hvis vi ser bort fra et enkelt individs ubehageligt (nærmest usportsligt) overlegne fremfærd, så kunne ingen vide sig sikker på en finaleplads før de sidste indledende heat var kørt. Og for to køreres vedkommende måtte der endda mere til. Mogens og Flemsus havde placeret sig á point og bejlede begge til plads 4, så der var ingen vej udenom: Kamp til døden..........eller i hvert fald indtil en af dem faldt af, dog maks 10 omgange.

Det blev dagens mest intense heat. I sig selv var det noget af en præstation at køre 10 omgange uden at ryge af sporet, så begge lagde ganske taktisk ud med et behersket tempo. Det varede dog kun to omgange inden de havde fået hidset hinanden op til et ganske højt tempo - men stadig side om side (næsten). Det holdt helt til 9. omgang, hvor kørslen og de omkringståendes tilråb havde skabt en spænding, der var så tyk, at man kunne skære i den. Da måtte Flemsus en tur af sporet, hvorefter Mogens kunne puste ud. Eller kunne han? Febrilsk råben fra den modsatte ende af banen afslørede, at Flemsus's BMW faktisk var rullet tilbage i sporet, så han kunne fortsætte. Men ligemeget hjalp det - Flemsus, som med en uhyre stabil kørsel havde været dagens store overraskelse og havde psyket flere svage sjæle til styrt, nåede lige akkurat ikke med i finalen.

Oven på denne gyser blev finalen næsten et antiklimaks og placeringerne blev fordelt uden større dramatik. KOF vandt ganske overbevisende (damn - der kom jeg sgu' alligevel til at rose ham) foran Jan Høgfeldt, Torben og Mogens, som åbenbart var helt udbrændt efter styrkeprøven mod Flemsus. Efter to SLEMC-løb må man jo nok sige, at KOF bliver noget af en fanden at have med at gøre, når man påtænker at der også skal køres en afdeling på hjemmebanen i Ikast. Men det er der jo kun os andre til at gøre noget ved - vi skal ikke regne med, han selv vil samarbejde der.

Mange tak til Henning.
Til slut, inden vi når til billederne, en stor tak til de prægtige firmaer, der er med til gøre det endnu mere kanon at køre SLEMC.
Besøg deres hjemmesider - og HUSK PÅ DEM.


Samt til:

Carpo og SLEMC :-)






Som bekendt blev der kørt højt oppe den lørdag. Her udsigten fra tagterassen - hvis man ellers kiggede ned. (der var i øvrigt friskt deroppe)



Torben med sin nyvundne Scalextric Porsche



Der verserer efterhånden en del rygter om at nogle at kørerne tager diverse medikamenter for at hænge på i det skarpe felt F.eks. Poul Godballe havde da også ind i mellem et lidt underligt udtrik i øjnene.



Finalefeltet



Mogens virkede til at have en god dag - men OK, det har man vel når man vinder en Ford GT40 - selvom det er i 1:32. - Mogens sir' tak til Scalextric for Sport-GT40'eren.



Heldigvis var det kun materielle skader. Den imponerende afslappede tilskuer havde få sekunder forinden været i overhængende livsfare.









Løb 3: 2002/2003, EUROSCALE AALBORG

Føj for den lede, mange af (nærmest alle) de ikke-lokale havde svære problemer på den ombyggede Ålborg-bane - anyway - huggelig dag.

Af: Henning Smed


Jimmys kone, Susanne, var som betænksom køkkenchef med til at gøre dagen lidt bedre for alle os ikke-ESA'er
Den har været længe undervejs........artiklen om SLEMC-afdelingen i Ålborg......ak ja, for en ikke Ålborg-kører trænger de smertefulde minder sig nu på, men vi skal jo til det. Med et par uger lagt ovenpå er det også lettere at bære, så lad os nu spole tiden lidt tilbage. Helt tilbage til en dejlig morgen, hvor bl.a. en flok optimistiske miniracekørere var på vej nordpå i en blå Peugeot. Lidet anede de, hvad dagen ville bringe.....

Vel ankommet var parkeringen foran Jimmys hus allerede godt fyldt op og der var livlig aktivitet indenfor. Det var også med at komme til at træne - de fleste af os udefrakommende havde ikke kørt alt for meget på Ålborg-banen og den var iøvrigt blevet lavet lidt om. Ja, det sagde de lokale - personligt kunne jeg ikke se hvor, men da min hjerne ikke brillerer med lagerkapacitet for hændelser indenfor de seneste 3-4 år, skal det nok være rigtigt.

Og nu til et af de vigtigste karakteristika ved Ålborg-banen. Den er ikke nem! Og dog? Banen er fint plan, har en dejlig ensartet overflade og er uden lumske indslag så som buler og gabende samlinger. Så efter en 10 minutters kørsel kommer man ind i en rytme, hvor tingene går fornuftigt. Man ryger ikke længere af hver gang i den fordømte svingsektion lige efter broen og man har også lært, hvilke sving der skal passes særligt på på ydersporene. Joh, det går slet ikke så tosset og man får den tro, at det nok skal gå rimeligt fornuftigt bare man koncentrerer sig, lader være med at oversatse og kører på det sikre. Den fornemmelse er fuldkommen, aldeles og helt 100% forkert!

Det gik op for os "fremmede" i al sin gru, da første Ålborg-mand kom på banen. Nuvel, vi havde ventet at Carpo, Flemsus og Jimmy ville være grimme at have med at gøre. De var på hjemmebanen og de har også vist en vis flair for speederbetjening på for dem ukendte baner, men hvem f..... var de ukendte ansigter, som bare fløj rundt på banen? A-ha, lokale kørere, som ikke havde været udenfor Ålborgs beskyttende mure? Jamen, det er da også bare lige den bemærkning, man har brug for at vide, mens man betragter omtalte ukendte køreres anstrengelser for at komme ned på 9,2-9,3 sekunders omgangstider, mens det var en udsøgt sjældenhed at se en "fremmed" komme under 10!!


Kasper, een af de får redakteuren gav baghjul - han kom dog hjem med mere end de fleste, idet han traditionen tro var heldig i lodtrækningen af sponsorgaver - en Scalextric BMW-Williams F1, Tak til KE-Leg!!
Men der var dog oplivende momenter. Man skulle blot følge KOF, som var meget hårdt ramt af det faktum, at det var umuligt at følge hjemmekørerne. Han VILLE ikke acceptere det, hvorfor den lyseblå Lister ikke just levede op til sit navn. Den BRØLEDE rundt i hele lokalet - inklusiv vægge, gulv og.........nej, loftet nåede den vist aldrig. Når nu man ikke selv kunne klare sig, kunne man jo finde trøst i, at man var i gang med at nakke KOF og det var lykkedes for stort set hele feltet, hvis han ikke havde fundet de sidste ressourcer frem og sneget sig til en heatsejr i sit allersidste heat. Nu lykkedes det kun for den største del af feltet, så alt i alt må man sige, at KOF's manglende fremfærd i sand "det er ikke så galt, hvis det er værre for andre" stil hjalp voldsomt på humøret hos de øvrige gæster.

Resultaterne vil der ikke blive gjort meget ud af her. De var meget atypiske og de fleste har vel allerede glemt dem. Man kan dog nok frygte, at det vil vare meget længe før netop denne SLEMC-afdeling er slettet fra Ålborg-racernes hukommelse. Heldigvis var der - såvidt vides - ikke videokameraer af nogen art til stede.








God morgenkaffestemning - der er heldigvia andet i livet, end at komme først på racerbanerne.


De store teams er ved at at være klar til start.



Den lokale fotograf valgte at døbe dette billede "bunden af 4"...



Selvfølgelig skal der da være et billede af de 3 vindere fra EUROSCALE AALBORG.







Løb 4: Kilderingen, Ikast

Her er der beklageligvis ikke nogen reportage. Kort kan sammenfattes at: Torben blev glemt i første runde af løbet. KOF hev mesterskabet hjem. Henning viste at der måske var noget om at Mercedesen ikke havde været konkurrencedygtig - han var i hvert fald giftig i den nybyggede Panoz. Der kunne ikke skaffes gult tape, så det gule spor skulle benytte grøn tape som markering - hvilket var meget svært for nogle at forholde sig til.
Alt i alt, lidt noget rod. Næste år har vi gult tape, husker Torben, og KOF vinder igen ...







Løb 5: Randers Minirace Klub, Randers

KOF havde købt en flot pokal til sig selv, Randersbanen var blevet pissegod, De sidste sponsorpræmier blev skudt af, en dejlig sæsonafslutning

Af: Henning Smed

Sidste SLEMC-løb skulle køres hos Randers Minirace Klub og der var før starten lagt op til et helt åbent løb, hvor der ikke kunne tales om nogen hjemmebanefordel. Klubbens bane havde nemlig været udsat for en ombygning, som først var blevet afsluttet få dage før løbet.

Ombygningen var dog ikke så voldsom igen. Inderkredsen var blevet saneret lidt, hvilket især var en fordel for påsætterne, som nu kunne nå alle sving uden at skulle hænge i en snor i loftet. Derudover var Randers-klubbens specialitet - træsektionen - blevet udvidet.

Små ændringer, men alligevel med en stor effekt. Undertegnede har altid betragtet Randers-banen som en fanden at køre på. Forstået positivt!!! Banen har været sjovt og udfordrende..........men hvordan pokker kunne de lokale køre så hurtigt? Efter ombygningen har banen stadig bevaret sin karakter, men som udenbys opnår man nu relativt hurtigt at kunne køre i en tempo, så man lige kan nå at se de lokales bremselys for enden af langsiden.

Det var ikke kun undertegnede, som havde den oplevelse, hvilket især kunne ses på, at påsætterne i mange heat ikke havde meget at tage sig til. Der var mange tætte opgør, hvor en enkelt afkørsel kunne være afstanden imellem hero og zero - også noget, som blev afprøvet af undertegnede.

I mange heats oplevede man også, at vinderen ikke havde hurtigste omgang. En følge af, at vinderen holdt et sikkert og passende højt tempo, mens der lidt længere nede i rækkerne var en kører, som efter en afkørsel fortvivlet kæmpede for igen at komme op i rækkerne. Noget som især Jan Høgfeldt var en mester i. Talrige gange blev han sat af i tumulten i de første sving efter starten (noget som let sker på de smalle Scalextric-skinner), hvorefter han gik på jagt. Det skete faktisk så ofte, at man kunne mistænke ham for at gøre det med vilje - det er jo ofte væsentlig lettere at indhente end at forsvare.

Finalen blev - pudsigt nok - kørt imellem de 4 kørere, som også indtog de 4 første placeringer i den samlede stilling. Det KUNNE give anledning til at tro, at det var en understregning af, at disse 4 kørere også var overlegne i serien, hvilket selvfølgelig er en fejlagtig og forhastet antagelse! Serien har været meget jævnbyrdig, hvilket kan ses ved, at der i årets løb har været 10 forskellige kørere i finalerne. At det generelt er gået rigtig godt for KOF, Carpo, Mogens og Høgfeldt i årets serie kan der dog ikke pilles ved, men de har måttet kæmpe for deres placeringer.


Det legendariske træsving i Randers, samt en ret lang langside


De mange dejlige præmier fra de mange dejlige sponsorer + sæsonpokalerne.


Lodtrækningen er i gang.


Finalebilerne i Randers, og lidt reklame til Erling ..


Vinderne fra Randers, Høgfelt'ens hofter er tilsyneladende ikke stoppet helt efter den hæsblæsende finale.


Selvfølgelig skal i ikke snydes for SLEMC-Nord mestrene 2002/2003. Fra venstre Carpo, 2nden plads. I midten, suverene KOF ;-), og til højre, Mogens, som drev det til en tredje plads.



... mange flere billeder fra SLEMC-løbene på Euroscale Aalborg og TrackOne™