4 Timers løb, Minirace, KMK, Nov. '01



Af: Henning Smed

4 timers løb på Blue King banen i København. Med den succes det i år har været at køre langdistance på plasticbaner i Jylland var det klart at en sådan invitation rykkede noget i "skabstræbanekørerne" hos No Name Slot Racers i Ikast. Klubben har ikke selv en træbane, men en lille flok er efterhånden faste gæster i Ålborg og Århus, når der køres Jysk LeMans.

Netop Jysk LeMans biler skulle bruges til KMK's 4 timers løbet, så klokken usandsynligt tidligt søndag morgen startede en bil fra det på det tidspunkt rigtigt mørke Midtjylland med kurs mod Ishøj.

Turen blev brugt til at diskutere dagen. NNSR's hold var meget blandet sammensat. Jan Juul, som kun kan betegnes som en gammel minirace-rotte og undertegnede, Henning Smed, som endnu kun havde hørt om en Blue King bane, men aldrig set en. Til gengæld nåede jeg at høre en del på turen - især om det store sving efter langsiden, som jeg også havde hørt andre jyder fable om.

Vel ankommet måtte banen straks tages i øjesyn. Og den ER imponerende! Et sving med en diameter, så der står to rigtige 1:1 racervogne på inderkredsen er ikke lige noget, man laver en kopi af derhjemme på stuegulvet. Her kan køres stærkt - og små mærker i barrieren talte sit tydelige sprog om, at der også kan køres FOR stærkt!

Formiddagen gik med justeringer og træning for de 8 hold. For os udefra kommende (og især undertegnede) var det en lettelse at mærke, at det var relativt let at finde ind i en god rytme på de forskellige spor. Hele tiden var der dog en fornemmelse af, at bilen lige kunne tåle en bid mere og ligesom Formel 1 kørerne har en drøm om at tage Eau Rouge på Spa flat out, så begyndte jeg at fantasere om at tage "Blue Curve" for enden af langsiden uden at lukke af. Teamchef Jan Juul dikterede dog en ændring af gearingen for at give mere skub på ned ad langsiden og så var der ligesom lagt låg på den ide.

Tiden nærmede sig start kl. 12. Reglerne var enkle. Mindst 2 - max 4 på hvert hold. En halv time på hvert spor. 2 minutter til baneskift - og det var så det. Flere ting stod hurtigt klart. Kørerskift under et heat er noget bøvl - der er simpelthen ikke plads til at kørerne kan komme til og fra deres plads når først gassen brænder og samtlige hold dedikerede da også en kører til hvert enkelt spor. Næste opdagelse var, at to mand på et hold ganske enkelt er en for lidt! En mand fra holdet kører, en anden fungerer som påsætter og så er der bare ingen til at gøre klar til pitstop, følge med i racets udvikling, psyke de andre hold og hvad der nu ellers kan være behov for. De to kørere har heller ikke fri i løbet af de 4 timer, hvorfor det i hvert fald er klogt at have besøgt toilettet INDEN starten!


8 barske miniracere - umiskendeligt - klar til start.

En anden ting lå også helt fast: AMK Lowflyers fra Ålborg kørte afskyeligt stærkt! Allerede i første heat lagde de ud med 272 omgange, hvilket skulle vise sig at blive det højeste omgangstal i et heat i hele løbet. Allerede her havde de skabt sig et forspring på 15 omgange, men bagved var der et anderledes tæt opgør i gang, da de efterfølgende 3 hold (Team Ferrari, Team Empty Pocket og De Gamle) lå indenfor 6 omgange.

Så var det tid for første baneskifte og baneskiftene skulle vise sig at være en særdeles underholdende affære! Raceleader Martin Borch holdt fast på, at strømmen var kun slået fra i to minutter - hverken mere eller mindre. Det kunne faktisk slet ikke diskuteres, for computeren styrede det selv. To minutter er ikke længe, hvis man først skal finde bilen helt nede i den anden ende af banen - have den op i pitten - pille lidt - tilbage på banen igen - kører på plads - påsætter på plads - og så afsted igen. Der blev løbet meget - især af de hold, som kun bestod af to mand. Det varede da heller ikke længe, før folk fandt ud af, at det kunne være smart simpelthen at parkere bilen oppe ved pitten få sekunder før heatet sluttede i stedet for at skulle jage banen rundt efter den. Havde man tekniske problemer var det næsten 100% sikkert, at man ikke nåede starten til næste heat og dermed satte omgange til. Perfekt - sådan skal et langdistanceløb være. Defekter skal koste omgange og ikke kunne luskes igennem pauser i løbet. Flot tilrettelagt af løbsledelsen!

"De Gamle" var blandt de første, som blev ramt af problemer, da pinionen gik løs. De var kun to på holdet, så køreren måtte selv klare problemet, hvilket selvsagt giver en masse turbulens og sendte dem helt ned på en 5. plads. Dermed var de ikke i stand til at slå til, da Ålborg-bilen cirka midtvejs også måtte en tur i pit. Deres forspring var dog stort nok til, at de i slutfasen havde et pænt forspring over netop De Gamle, som havde kæmpet sig op til andenpladsen igen med en hel serie hurtige heats.

Førstepladsen var således rimelig sikker, men den sidste time skulle udvikle sig til en rigtig gyser omkring de efterfølgende tre placeringer. Først fik tredieplacerede Team Empty Pocket gentagne problemer med en bil som - tilsyneladende umotiveret - af og til gik i stå. Bagved lugtede NNSR blod og åd sig ubønhørligt ind på dem, så kun 15 omgange skilte de to hold inden den sidste halve time. Team Empty Pockets bil var nu i orden igen og der blev holdt et sikkert tempo, som kostede en omgang af og til, men lige ville være nok til at holde de hårdt jagende NNSR fra døren.

Men kun 20 minutter fra slutflaget kom der pludselig en ny dimension ind i slaget om 3. pladsen. Det blev udvidet til at være et slag om 2. pladsen, for De Gamle fik igen problemer med pinionen. En hurtig reparation klarede sagen - i et stykke tid! Kort efter måtte De Gamle nemlig ind igen og med kun 30 omganges forspring til Team Empty Pocket og 40 omgange til NNSR var situationen om ikke kritisk, så i hvert fald højspændt! Hvert minut i pitten kostede cirka 9 omgange til de to forfølgende hold, som nu begge havde kappet ankerlinen og jagtede hæder og ære for fulde omdrejninger.

Og det var ikke slut med overraskelser endnu. Midt i det hele besluttede husets el-installationer sig nemlig for at spille med i legen, da hele banen pludselig gik død med 10 minutter tilbage af det spændende race! Desværre var det ikke kun baneforsyningen, men også hele computersystemet, som klappede sammen, så enden på racet blev, at i stedet for præmieoverrækkelse til KMK's 4-timers løb, blev det til præmieoverrækkelse til KMK's 3 timers og cirka 50 minutters løb.

Et resultat, som alle tilstedeværende dog godt kunne acceptere. Der var ikke rigtigt nogen, som med fuld overbevisning kunne proklamere, at de havde anvendt den taktik at holde igen for så at give den ALT de sidste 10 minutter! Men grundet strømkollapset foreligger der altså ikke et præcist resultat af KMK's næsten-4-timers løb. Men rækkefølgen blandt præmietagerne har vi da:

1: AMK Lowflyers (Thorkild Hjorth, Lars Nørkjær, Michael Feder)
2: De Gamle (Peter Rousing, Steen ???)
3: Team Empty Pocket (Maurizio, Søren, Palle)



En, så vidt redaktøren kan vurdere, feeeeed bane!.



Tanker under et race:

"Ålborg-bilen trækker ikke rigtigt fra? Shit, så kører jeg hurtigere, end jeg kan!!!"

"Arrghhh - der røg jeg forbi bremsepunktet!" 2/10 sekund senere: "Hov, den kom jo alligevel igennem det store sving. Hmmmmmm....."

"Havde vi da bare gearet 1 tand højere"

"Tænk nu, hvis de andre går i stykker. Nej, det må jeg ikke stå og ønske.........men tænk nu, hvis....."

"Næste gang skal vi være tre mand - for jeg skal tiiiiisse!"