Ny træbane i Århus regionen

Af: Henning Smed


Fra et loft et sted lidt udenfor Århus.....

Der sker store ting i Århus. I løbet af de næste 3-4 måneder vil en stor træbane vokse frem og dermed har de miniraceinteresserede i Jylland en bane, som kan sammenlignes med KMK's 8-spors bane i Ishøj.

KOF's var på pletten med et kamera, da en lastbil søndag d. 17/2 læssede hvad der for uindviede lignede en stor bunke affaldstræ af udenfor banens nye hjem, som bliver på førstesalen i en stor bygning i en af Århus' forstæder.

Når det hele bliver korrekt samlet danner det en 48 meter lang 8- spors bane, hvis layout kan anes på billederne. Der blev nemlig med det samme foretaget en prøveoplægning af alle sektionerne, da der i lokalet er flere bærende søjler, som gerne skulle omgås uden de virker alt for generende.

Primus motor bag banen er Peter Broe, som for et par år siden havde en lignende - men lidt mindre - bane stillet op i en stor garage i Blegind syd for Århus. Peter understreger selv, at der er lang vej endnu, før banen er klar, men nu har han endelig fundet stedet til banen og kan derfor gå i gang med at sætte den i stand sammen med en lille flok interesserede.

... vi på KOF's følger naturligvis projektet nøje, og vender tilbage efterhånden som projektet tager form.


Der skal planlægges grundigt for at kile banen rundt om søjlerne.



Bemærk at svinget for enden af langsiden bliver en stejlkurve!!!!!