Nyheder og Rygter

27/4-04 FLY speedere.
Som bekendt har FLY lanceret nogle speedere. Faktisk rigtig gode speedere, som jeg har har haft fornøjelsen af at lege med. Uheldigvis kom jeg til at videresælge dem (ja, selv Carpos røg !?!) , inden jeg fik taget billeder til en test, endsige skrevet en test. De kan dog kort fortalt beskrives som rigtig lækre, og i en kvalitet, der aldrig før er set fra FLY (på den fede måde). Det er gammeldags speedere i den forstand at de er med en modstand (men det findes der jo råd for ;-). Imidlertid er det kun hastighedsreguleringen der er gammeldags. Håndtaget leveres i 2 versioner FLY-Racing og FLY-Professional-Racing . PRO håndtaget udmærker sig ved at have indbygget en variabel bremse, som ved max. bremse sender en modstat rettet strøm til motoren - hmmm.
Læs mere på: http://www.gaugemaster.co.uk/control.html


Meeeget teknisk !




16/6-04 En advarsel fra Holger !
Jeg har fået følgende indlæg om Scalextric's Moto GP cykler fra Holger:

Hej KOF.

Jeg ved ikke hvor mange af dine læsere, der ligeså spændt som jeg har ventet på den nye MotoGP serie fra Scalextric. Hvis der er nogen blandt dem, der endnu ikke har fået bestilt disse modeller, så bør du som seriøst slot car medie på det voldsomste advare dem mod at gøre det. Jeg har fået de to første hjem, og jeg kan med god samvittighed udtale: "They are not bad, they are crap!".

Jeg ved allerbedst, at jeg ikke er med på en Top 10 over de bedste rilleræsere her i landet (stryg det smørrede grin!), men trods dyb koncentration (griner du nu igen?) lykkedes det mig ikke over mere end 30 runder på Ring Taps at fuldføre bare éen runde uden afkørsel, trods det faktum at jeg mod sædvane lod magneten blive på. Selv på "sport" skinnerne lykkedes det mig regelmæssigt at hoppe op af rillen. Og jeg har endda kun "lige ud" "sport" skinner! Selv Scalextric´s gamle, sorte Bentley, de forkætrede galopheste og Ninja Turtlerne kører bedre end disse MotoGP modeller.

Og så har jeg endda undladt at forsøge at beskrive lyden fra den sorte balancestang, der sidder på tværs under cyklen og skraber hen ad skinnerne!

Verdict: Only good as shelf puppets. Mine kommer billigt på eBay.

Vi på redaktionen har besluttet at indkøbe et eksemplar til yderligere undersøgelser, så der kommer nok en test på et tidspunkt !




Seneste nyt: Thorkild Hjorth har gjort mig opmærksom på en test og nogle film på Old Weird Herold siden, og der kan motorcyklerne tilsyneladende godt køre. Om der er store kvalitetsforskelle på cyklerne, eller de stiller temmelig høje krav til banens jævnhed vides ikke, endnu. Meget mere om motorcykler, snart.

Lidt snak: http://www.oldweirdherald.com/slotcartalk/showthread.php?s=&threadid=8086

Film: http://virtualend.net/ipw-web/gallery/Moto-GP-Bikes?page=5






1/4-04 Tamiya ind i slotrace
Jeps, den er go' nok. Tamiya har fået øjnene op for slotrace, der tilsyneladende også griber om sig i Japan. Ifølge sædvanligvis velunderrettet kilde, skulle tamiyas racerbane lande i DK sidst på året. Det bliver efter hvad jeg kan se på Tamiyas hjemmeside det mest alvorlige der endnu er præsteret. Skinnerne bliver i 1:24, og bilerne skulle være bygget som en lille RC, bl.a. med affjedring incl støddæmpere, og have finish i samlesæt-klasse - og så skal slotrace jo nok komme til at koste det samme som RC. KOFS vender naturligvis tilbage lisså lige der er mere nyt.
Se mere på: http://www.tamiya.com/japan/j-home.htm
Kilde: www.carpo.dk





22/2-04 Løjtegårdsvej Mini Race Klub
Der er en enorm aktivitet indenfor slotrace i øjeblikket, ikke mindst i København. Endnu en ny, og efter sigende rigtig hyggelig klub, beliggende på Amager, har set dagens lys.
Check deres hjemmeside: http://home20.inet.tele.dk/lmrk/



15/2-04 Lancia Stratos
Verdens fedeste rallybil kommer nu endelig som rilleracer. Det er TeamSlot der kommer med nyheden. Finishen ser ud til at være OK, dog uden at imponere. So ein muss den Redakteur ganz sicher haben !!

Kilde:http://www.euroscale-aalborg.dk



15/2-04 Mere Daddys Hide Place.
V. 1.2 af DHP banen er klar - et let ændret layout, og banen set fra diverse vinkler kan ses på nedenstående link:
http://www.hic92.dk/dhp/




10/2-04 Ny bane i KBH
I Herlev, i kælderen på en skole, er der nu en ny Slotrace klub undervejs. Bagmanden for Daddys Hide Place er , på disse sider så kendte, Alu-Kai. Klubben er allerede nu åben for medlemmer, og banebyggeriet forventes i skrivende stund så småt at være i gang. Der bliver tale om en 4 sporet bane, lavet i træ. Banebyggeriet sorterer under Martin Borch Christensen der også er medlem i den nye klub. I betragtning af hvad Martin tidligere har bedrevet (The big blue og Vanwall i Ishøj), tør vi her på redaktionen godt spå, at banen nok skal blive både flot og god.
Var det noget for dig: Klubben kan kontaktes på: http://www.osteguf.dk/dhp.htm

En model af den kommende bane - det ligner et godt layout.



10/2-04 Gamle fladmaste Folkevogne
... skrev Trælastbestyreren fra Hørning som overskrift, da han gjorde mig opmærksom på nyheden fra Ninco. Ikke desto mindre skinnede det igennem at manden trods alt godt kunne falde for en 934'er - men sådan en hardcore banebil er nok heller ikke ret meget mere driftsikker end en typisk italiensk sportsvogn.
Første gang jeg så billedet, havde jeg en fornemmelse af at der måtte være tale om støbeform fra 80'erne, der var fundet frem igen, men bilerne ser faktisk også sådan ud i virkeligheden.




29/1-04 Scalextric Challenger.
Jeg har fået flg. førstehåndsrapport fra Carpo, der har modtaget et Challenger-sæt i præmie i konkurrencen omtalt 24/1:

Scalextric har sendt noget meget spændende "legetøj" på markedet. Det er deres nye Challenger system - og det virker bare!!!

For ganske få penge, får man en kompetent legekammerat. Vi kender vist alle til, at når man bliver for god, så er der lige pludselig ingen der gider at lege med os mere (blar blar blar .. (Red.)) - det problem er man helt ovre med Scalextric Challenger - den bliver bare ved og ved........

Systemet virker, og det er meget nemt at tilslutte. Der følger en udførlig dansk brugsanvisning med. Det tager 5-10 minutter at læse brugsanvisningen og få sat hele Challengeren til banen. Systemet er kompetibelt med Scalextric Classic og Sport, SCX, Ninco og Carrera. Jeg er dog helt overbevist om, at det også virker på de fleste andre 1/32 racerbaner.

Efter at Scalextric Challenger var blevet monteret på det langsomste spor på Carpo Racing Test Track, fik jeg nok at se til med, at forsøge at køre fra Challenger Safty car´en - det var svært, men lykkedes til sidst......

Sagerne fås fra omkring 500 kr på det engelske marked.








29/1-04 Scalextric motorcykler
Der er efterhånden ved at være en del billeder ude, omkring Scalextric's motorcykler. Størrelsen er 1:18, og detaljeringen er fremragende. Hvordan de kører, er det store spørgsmål. Så vidt jeg kan se, kører baghjulet i rillen, og forhjulet skulle være medstyrende. Hvis de ligger sig ned i svingene er jeg solgt
Release: 2. kvartal 2004.
Kilde: www.carpo.dk







29/1-04 Ny klub
Le Mans klub Danmark har set dagens lys. Surf forbi deres hjemmeside, og se om det er noget for dig ..
http://www.slotrace.dk/LMCD/default.html



24/1-04 Bygninger, masser af bygninger
Carpo har fået forbindelse med en engelsk entrepenør, og kan i øjeblikket tilbyde en lang række bygninger til en ret god pris (billigere end i England). (I øvrigt er Carpos bane (hvis der stadig er en enkelt der ikke har hørt det ;-) blevet kåret til flotteste bane i en international konkurrence) Her er et udvalg af bygningerne:
Hele udvalget kan ses på www.carpo.dk











10/1-04 Sprogspasser
eller i hvert fald ævle bævle !!!. 8/1 skrev KOFS, at de billige Vanquisher hos Slotcars-online tydede på et ophørs salg - af Vanquish forståes, ikke hele biksen. Redaktionen har indskærpet den gamle redakteur at han udtrykker sig mindre tvetydigt fremover - og Slotcars-Online har erfaret at mange er glade for hans eksistens.



10/1-04 De næste Porsche bemalinger
... af Slot.it Porschen skulle efter sigende være de 2 nedenstående




8/1-04 Bare rolig, Micra'en kører stadig med navkapsler !
I anledning af at SLEMC er åbnet for diverse fælgfabrikater (så længe de har de rigtige dimensioner) - er der gået lidt lidt ALU i den for den ellers så gammeldags Redakteur, der har shoppet lidt hos Alu-Kai (Som den produktive Sjællænder fremover vil blive benævnt :-). SLEMC-seriens absolut 2 ondeste biler, er blevet endnu ondere. Er du misundelig: http://www.osteguf.dk har sagerne ....




8/1-04 Solstik hos Slotcars-online
Det går uomtvisteligt mod lysere tider - et af de mere tydelige tegn er at Per fra http://www.slotcars-online.dk/ sælger MG-Vanquish til Kr 225,- Meget tyder på der er tale om et ophørssalg, det har jeg dog ikke fået bekræftet. Under alle omstændigheder er der 5 modeller at vælge mellem, og har man bare en svag interesse i at prøve disse biler, er dette en rørende billig mulighed.


Bl.a. denne Shadow kan man få fingre i til farvørpris.

8/1-04 Mere Alu-Kai
Den gode Kai roder også lidt med messing. Da jeg var på besøg for at køre det legendariske juleløb hos KMK, fik jeg et differentiale med hjem. Der er tale om et kuglediff, og en absolut prøvemodel. Testredaktionen kan tale med om visse indkøringsproblemer, men også om gode oplevelser. Det afbildede diff bliver ikke til salg, men der skulle være et tandhjulsdiff undervejs, som skulle være en kende mere servicevenligt - vi venter spændt, meget tyder på differentialer rent faktisk giver noget. KOFS vender forhåbentlig tilbage...

Et andet projekt, består i at lave individuelt løbende forhjul. Det er generelt hensigtsmæssigt at forhjulene kan dreje individuelt af hinanden. Hidtil har det primært været benyttet af FLY, der som bekendt også har formået at få dette til at være et problem, da forhjulene sidder så løst at de ofte går mod skærmene. Kai fiddler imidlertid med en løsning beregnet til at montere på en eksel, så der er styr på hjulet, samtidig med at det ikke er låst til akslen. De første spæde tests tyder på det dur, og bliver det med tiden lidt mere elegant (bare for at kværulere) er det fremover en god tuningsoption, hvis bilen har en tendens til at køre ligeud i svingene.


Et par diff'er, samt delene til en. Desuden går der en uhyggelig mængde af kuglerne
der anes i baggrunden til.


Det er lidt svært at forklare, men fidusen er at akslen monteres til
messingbøsningen, der drejer frit i fælgen. En aluskive på den anden
side hindrer fælge i at forlade bøsningen.




8/1-04 ENDELIG !!
Efter et par års ventetid er den langt om længe ved at være her, vistnok så småt i butikkerne i Spanien allerede.
Kilde: www.euroscale-aalborg.dk


Ahhh - så nåede det næsten at blive jul - redakteuren foreslår vi dropper SLEMC, og laver en BMW-klasse
Arhh-OK, men fed, og har altid været, er den.

8/1-04 Vanwall !!!
Jeg ved godt det ikke er en nyhed, og en masse allerede kender den, men ikke desto mindre insisterer jeg på at bringe et billede at Martin Borch's (relativt) nye træbane til euroscale-biler. Jeg havde i december førnøjelsen af at rulle lidt omgange på banen, og kan fortælle at layoutet er godt, og overfladen fremragende. Mere og mere tyder på at træbaner til euroscale bliver en stor del af fremtiden. Mine damer (hvis der er nogen?) og herrer - Vanwall !!!!!



4/12-03 Den nåede det til julehandelen
Endelig er den her - næsten. De første eksemplarer af Slot.its Porsche 962/956 er nu frigivet, og ud fra billeder og de første beskrivelser har det været ventetiden værd. Hvis det passer at prisen bliver under 400 kr (hvad der er meldingen fra www.slotcars-online.dk), er der tale om et scoop. Slot.it kvalitet i FLY-finish klasse. - nyd indtil videre billederne, og check evt www.slot.it




4/12-03 Et rigtigt mande-rum
Jim Pedersen har været kreativ, og udnyttet sit billard rum til en racerbane der hænger oppe under loftet, når den ikke benyttes, og elektrisk sænkes ned på billardbordet, når der skal køres.
Se hvordan det er gjort på www.showplace.dk/scalextric


Her har en mand et billardbord ...


... og her har samme mand en racerbane. Konceptet med at det er racerbanen der hejses op og ned, tror jeg er klogt ...



4/12-03 Big Mac gir den som Scalextric-pusher
.. eller i hvert fald gør hans fanklub - se mere på http://www.f-1.dk



26/1-03 Smart løsning på usmart problem
Først set i Holstebro !!!. Da SLEMC gæstede Holstebro, var vi nogen der blev lidt betagede af deres speedertilslutningsstik. Jyder, lad os se det i øjnene - for en gangs skyld har Sjællænderne fat i noget ...
Det er simpelthen smartere at slutte sin speeder til med et XLR stik, end med et jackstik, da især når stikket er forbundet således, at der sker en kortslutning hver gang man piller det ind og ud at tilslutningen (ikke nødvendigvis godt for alle de elektroniske håndtag) !!.

Men hvordan får man jyder til at konvertere til en anden stiktype ?. Jow, man monterer en tilslutning, så der både kan bruges jack og XLR, enten ved at montere en ekstra XLR tilslutning, eller ved at - tadaa !! ... montere et stik der både kan klare jack og XLR. Prisen er under 40 kr/stk, det skulle de fleste klubber nok kunne holde til, og så kan os der gerne vil bruge XLR komme i gang, og de andre kan efterhånden blive overbevist. Dimsen kan bl.a. købes hos: www.farnell.dk , hvor den har varenr. 261-130, selvfølgelig kan du også få skidtet i en lokal biks, men tag lige varenr. og farnell adressen med, når du begiver dig hen efter sagerne - det kan være de skal bestilles hjem ...






26/11-03 Fælge fælge fælge .....
Så har Kai været igang igen !!!
Fælgene ser nu en del bedre ud - faktisk er det de flotteste jeg har set, og nu kan man også få Kai's fælge til 1:24 bilerne. 1:32 købes hos Kai på www.osteguf.dk og 1:24 hos Den navnløse ligas bagmand (mener jeg at vide !!) Kenny (eller hans alter ego, Åge Brotgård( Kenny.winther@get2net.dk )
Både 1:32 og 1:24 fåes i forskellige udgaver, så der burde være en passende fælg til de fleste dæk.

Desuden kan jeg berette at manden (Kai) pusler med kuglelejer, og også et kugle-diff er på tegnebrædtet (eller rettere i CAD-programmet) Check indtil videre billederne af de flotte fælge, og se om jeg har ret, mht hvor flotte de er !!!


Countach fælge på en Ferrari
Gamle Enzo får nok roteret lidt i sin grav, men de fleste andre vil sikkert mene det går glimrende ...


Spitzenreiter-wannabee i Den Hemmelige Liga, Reinhart Rückwertz i sin fælg-gejlede Manta




18/10-03 Flere fælge fra Kai
Fælgproducent-Kai arbejder videre.
Seneste model er specielt beregnet til sidewindere. Ved f.eks. ProSlot (.. der som bekendt i den grad godt kan trænge til lige aksler, fælge og tandhjul), er problemet ved almindelige alu-hjul, at de kommer til at stritte for langt ud, fordi tandhjulets krave ikke kan gå ind i fælgen, som den kan på plastic-ophavet. Nu tilbyder Kai en fælg som tandhulet ligeledes kan monteres helt tæt op ad.
Samtidig er vægten reduceret til ca 1.5 g. - Hvis man kigger gennem hullerne kan man også ane hvor tyndt materialet er !!. Kais hjemmeside: http://osteguf.dk


Venstre fælg med plads til sidewindertandhjulets krave, og til højre en normal Kai-fælg (som kan benyttes i akslens anden side)




25/9-03 Gr. 5 fra MRRC
Så skulle Toyotaen fra MRRC være ved at være på banen. En prægtig deltager sammen med Lancia og Capri (og den kommende BMW 3.0 CSL) fra FLY. Om ydelsen ligger på linie med FLY vides ikke, men jeg kender een der sikkert køber en Toyota i nærmeste fremtid, så med lidt held kommer der en test på KOFS inden så længe.







21/9-03 Odense på banen
Jeg har fået følgende oplivende brev fra odense:
er Racer Rillen Odense sat på skinner. Vi har fået et stort lokale på Skt. Klemens skole nær Odense hvor vi (seks medlemmer) skal til at indrette os med bane osv. Interesserede kan kontakte vores formand Peter på Peti@galnet.dk for yderligere information, OG vi har plads til flere endnu (altså medlemmer)

21/9-03 Gammel Slot.it nyhed
Mens vi alle venter på Slot.ti's kommende Porsche 956/962, er det på sin plads at nævne en opdatering til deres Audi R8C. Det drejer sig om en ny flex-bund (eller ny og ny). I hvert fald er den ny i SLEMC øjemed, men tillades hermed fra 21/10-2003. Samtidig bortfalder dispensationen til at man må løsne skruerne der holder Audien samlet. Ergo: fra 21/10-03 tillades Flex-bund, til gengæld skal alle Slot.it biler skrues helt sammen, også fra denne dato !!.

Den gamle bund. Vangerne er høje og ufleksible

Den nye bund, vangerne er ikke så høje, og bunden har bedre mulighed for at flexe. Samtidig er plastik-typen en anden og blødere.

13/9-03 Selvbygger fælge
Kai Bach Andersen har sendt mig disse flotte fælge - nydeligt hjemmedrejeprojekt. Hvis man er helt vild efter at komme til at eje nogle selv, kan man besøge Kais klub på: http://osteguf.dk - en lille klub, der drømmer og tænker slotrace 24/7 ...


Så'n en Marcos bliver ikke nødvendigvis mere blid at se på, når den er monteret med Kais fælge.
Grunden til at hullerne ikke sidder helt ensartet, er at der hvor der ikke er huller går der en pinolskrue ind og spænder om akslen (en fra hver side). Grunden til at hullerne er der, er primært vægtbesparelse - og så ser det jo ret godt ud ...

Vidunderne set tæt på, forest aner man skruehullerne. Fidusen ved at montere skruen på denne måde er at hjulet ikke får en krave, der kan resultere i at fælgen kommer for langt ud af skærmene i forhold til den fælg den erstatter



13/9-03 Ny elektronisk Speeder
Et par af de helt gamle rotter udi minirace (Carsten Grønnemann og Steen Michaelsen) har barslet en elektronisk speeder. Speederen er af typen der regulerer på spændingen (voltene) i modsætning til f.eks, Parmas EC der bruger Puls Vidde modulation. Der er mulighed for at justere bremse, følsomhed, samt for at tage toppen af motorens hidsighed
Selvom der er tale om et hjemmeprojekt, virker konstruktionen særdeles professionel. Der findes 2 modeller: CS 0.10 og CS 0.50. 0.10'eren klarer Euroscale og træbanebiler til og med X12 - kører man i de endnu vildere klasser skal man op i en 0.50, som trækker alt hvad man kan køve af racerbanebiler. CarSteen speederen (som den uhyre opfindsomt hedder :-) er bygget ind i et Parma Håndtag og koster 600 kr for det lille, og 1000 kr. for det store + donorhåndtag. (har man ikke sådan et, leveres det fot 200 kr) Til gengæld bygger CarSteen elektronikken ind i din speeder kvit og frit. Et MEGET relevant bud på en elektronisk speeder, hvis du går i de tanker. KOFS vender tilbage med en test i nærmeste fremtid (Så kan den ærede læser sidde og spekulere hvornår det så er, ifølge redakteurens kalender)
Mere info: http://users.cybercity.dk/~dsl82319/SlotCarRacing

Selve triggerdelen. Alting ser rigtig nydeligt og professionelt ud. Den oprindelige trigger benyttes, dog forbedret med gummi på selve triggeren, og også lejringen af triggeren forbedres under ombygningen.

Således ser herlighederne ud når ombygningen er fulendt. Selve regulatoren sidder på ledningen, nær stikket.




13/9-03 Mere speeder
Som tidligere lovet, kommer her lidt mere om den købbare diodedims for de der ikke selv har mod på at lodde een sammen. Jeg lavet 3 versioner, een til Ninco, og en til henholdsvis Parma ECO og PLUS. Faktisk virker det så godt, at jeg selv er helt imporneret. Efter at have ombygget min Parma PLUS til diodedrift, har jeg f.eks. solgt mit elektroniske Parma EC PLUS!!
Så længe lyst og lager haves, kan man købe en dioderegulator til udskiftning af den oprindelige modstand formidelst 250 kr, ved at skrive til dr_karsten@kofs.dk . Sender du din speeder til mig, skal jeg også nok montere skidtet (Jeg kan da ikke tillade mig at skrive andet, jævnfør ovenstående artikel :-), men det er nu ret enkelt ...

KOF's fantastiske dioderegulator !!!! Med lidt snilde er det muligt at få mokket 16 dioder sammen, så de ikke fylder mere end en standard Parma Modstand. Glidefladen er planslebne massive kobberledninger, så triggeren går ret lækkert glat, og konstruktionen burde være uopslidelig...

Et kig på bagsiden af Ninco-regulatoren. Jeg har overvejet at lave een der er 5 meter lang, og kalde mig kunstner ...




11/8-03 Spurveringen 24H i Vmax
Som en del af den massive mediiedækning af dette års Spurveringen 24H, er Vmax nu også på banen med en artikel om denne prægtige begivenhed. Glimrende artikel, og masser af billeder - bl.a. nogle utroligt flotte, ikke tidligere offentliggjorte, nattebilleder , samt et billede af redakteurens hænder - et klart must-see.