Den Pulsviddemodulerede fiasko



Af: KOF

Endnu en artikel i serien om KOF's kalamiteter har set dagens lys. Denne gang handler det om et speederprojekt på glatis.

Elektroniske håndtag er rigtig oppe i tiden, og det er der ikke noget at sige til, eet håndtag til alle biler (i modsætning til i hvert fald en 3 stykker med forskellig modstand - som man har brug for af de klassiske) er smart. Udbuddet spænder fra nogle hundedyre nogen til træbaneræs, over Professor Motor - der vistnok lever stærkt og godt på Sjælland, til Ninco's vario (der så vidt jeg kan vurdere .....floppede), samt, ikke mindst Parmas spritnye EC.

Professor motor, og vist også Ninco, er diodehåndtag - ikke et ondt ord om det - men elektronisk bliver det ikke af at montere en bunke dioder. De muligheder jeg har set til træbanerace, benytter sig af en egentlig spændingsregulering, med deraf følgende dyre transistorer og køleplader. Parmas EC er så vidt jeg er orienteret det første der benytter sig af pulsviddemodulation. Pulsviddemodulation (PWM) betyder at man tildeler motoren en række pulser. Når pulserne er korte kører motoren langsomt, når pulserne er så lange at de glider over i hinanden giver man fuld gas. Det smarte ved princippet er at transistorene er enten helt åbne eller helt lukkede, og der derfor ikke afsættes alverden (stort set intet) energi i dem - dvs ingen køleplader eller mange dyre transistorer. Om du hænger på her, er ligegyldigt, sådan ER det, og det er smart.

Mit foretrukne håndtag er et gammeldags (i ved, med en modstand) ca. 700 kroners Parma - bedste håndtag med bedste modstand - 25 Ohm. Alle mine andre håndtag er mere eller mindre ombyggede Ninco'er. Egentlig burde man også have et tilsvarende 45 Ohms håndtag, og evt. en 60'er ... = over 2000 kroner. Det ku' såd'n en nørd som mig sikkert godt finde på. Men prøv at forklare begynderen at vil man deltage på første klasse, koster det 2000 kr. Nu siger alle i Sjællændere sikkert, at jeg bare kan købe et Professor Motor - og jow, det kan jeg da, men jeg brøds mig altså ikke om det!! - og Ninco Vario - ingen kommentarer.

Folk der kender mig, vil vide at det ikke ligger mig fjernt at forsøge at strikke noget sammen selv. Således også denne gang. Jeg må beklageligvis indrømme at jeg ikke er elektronikfiffig nok til selv at makke et ægte elektronisk håndtag sammen fra bunden, på den anden side har jeg ind i mellem haft succes med at fidle noget om, så det kommer til at passe til mine formål. Anyway, jeg har længe haft planer om at lave mig mit eget diodehåndtag (dioder kan jeg nemlig godt finde ud af !) og den artikel skal også nok komme - senere. Rent teknisk er det dog federe, og også bedre, tror jeg, med en rigtig elektronisk regulering.

Parmas pulsvidde-ting satte lidt tanker i gang i hovedet på mig. I R/C verdenen han man længe brugt PWM, og efterhånden fås de billigere ned til et par hundrede kroner. Eneste anke er at de opererer med typisk 7.2V, og slotrace opererer med typisk 15-18V. Muuuuligvis behøver det ikke at være et problem, ligesom bremsekredsløbet muuuuligvis også kunne komme til at virke på racerbanen. Så er der det med at regulere fartkontrollen - nemmest ville være at fiske R/C grejet frem fra bagerst i skabet - fedt, så havde man også en trådløs speeder (selvom det kunne give problemer med frekvenser hvis hele slotraceverden adopterede denne løsning - for ikke at tale om at 25 antenner forsamlet på 50-100 kvadratmeter, formentlig ville resultere i at der blev pirket et øje ud i ny og næ).

Johh, den gamle redaktør har sandelig gjort sig sine tanker omkring elektroniske muligheder. For ikke så længe siden dukkede tanken om at ombygge en batteriboremaskine op. De kører efterhånden på en røvfuld af volt, er PWM regulerede (det hører man på de hyler ved lave hastigheder) - og så er de billige. Redaktøren har med andre ord interesseret sig en del for batteriboremaskiner i den billige ende på det sidste - ja faktisk har han været forbi både Jem&Fix, Harald Nyborg, Bauhaus, Råd&Dåd, og lidt flere. Det endte med en model MANPOWER 18V, trinløs hastighedsregulering, quick-change borepatron og bla bla, fra Bilka til 249.-. Billigste var Jem&Fisk med kr. 129.- men det var kun en 12 V, så spændingen bekymrede mig lidt.

Hvad får man så for sine 249,- kroner. Tjaee, en boremaskine med en møghund af et batteri - 18V fylder - og så ku man endda for en hund ekstra få en 24 V model. Der sad jeg så med min nyindkøbte killer-boremaskine. Jeg har det faktisk med at blive en lille smule bange for så kraftigt håndværktøj, nå, jeg tog mig sammen og opladede batteriet, og gennemførte de første tests af dimsen. For det første er det tankevækkende at der ikke var så mange kræfter i 18V-monsteret, som i min gamle slidte 9.6V Metabo - volt er ikke alt !!. For det andet viste det sig at hastighedsreguleringen (modsat Metaboen) ikke var trinLØS, men netop trinVIS - billige lort !!.

Det viste sig at reguleringen virkede ved at en glider kørte hen over nogle printbaner, som var forbundet til en IC via forskellige modstande - ergo var det bare at lodde et potentiometer på et passende sted, så ville jeg have min trinløse regulering. JEPS, det virkede - og dog. Regulatoren kunne regulere fra nul til ca. halv gas, ikke højere - hmmmm. Det viser sig at regulatoren, når man giver boremaskinen fuld gas, sættes ud af kraft, og et kontaktsæt i triggeren sørger for at motoren så får fuld gas - ikke godt til slotrace, men sikkert ganske fornuftigt i boremaskine-øjemed, for at skåne den givetvis ikke overdimensionerede regulator.

DVS at vel monteret i en Ninco speeder skulle triggeren trække er potmeter indtil halv gas, derefter gå over til at regulere op til fuld gas gennem 4-5 dioder - lidt noget makværk. Desuden blev jeg opmærksom på at den FLY motor jeg nu havde koblet på opstillingen godt nok blev ret varm i betragtning af at den ikke skulle bestille andet end at ligge på bordet og køre med 1/4 gas. Tydede på at den ikke brød sig voldsomt om den slags strøm den fik. Nå, man kører jo sjældent med 1/4 i ret lang tid af gangen, og jo mere gas, jo bedre gik det med temperaturen (Jeg må her indskyde at jeg har leget lidt med et Parma EC, og her er der ingen problemer - noget med antallet af pulser/sek såvidt vides, jo flere jo bedre).

Efterhånden måtte jeg erkende at projektet ikke var en ubetinget succes (onde tunger ville sige at det dælme også var på tide), og i dette let miserable humør fandt jeg så ydermere ud af at en boremaskine, i hvert fald den jeg har købt, regulerer på den negative pol, hvor Parma EC og Professor motor regulerer på +. Det er noget skidt, dvs. at man ikke kan bruge sit boremaskinehåndtag sammen med Professoren og Parma, med mindre man laver det sådan at man kan vende polariteten på sin bane - og gør man det bliver det noget bøvl, for så skal man hele tiden tjekke at een's speeder nu er forbundet rigtigt.

Ide forkastet !!.

MEN, forgæves var det nu ikke, thi motor og regulator burde være GLIMRENDE til den radiostyrede lokkeand, som jeg og en kammerat går og hygger os med at lave....