Test, Vanquish Shadow MKII

For efterhånden længe siden var der en masse tumult hos FLY, hvor en af grundlæggerne brød ud af firmaet, og startede sit eget firma, nemlig Vanquish. Fra start hed det sig, at Vanquish ville lave biler af ypperlig kvalitet og detaljeringsgrad, og primært klassiske sportsvogne. En anden gimmick var at Vanquish modellerne ville blive leveret med et fungerende differentiale. Siden dengang har det nærmest sprøjtet ud med forskellige modeller i utallige bemalinger. CanAm, den Canadisk/Amerikanske sportsvognsserie fra starten af 70’erne, har lagt modeller til de mange første produktioner – fede biler, jeg husker dem fra min barndoms bilkort.


Mange andre end jeg, mener det er fede biler Vanquish laver, derfor undrede vi os på et redaktionsmøde for nylig over hvorfor der tilsyneladende ikke var nogen der kørte ræs med disse biler. Stimuleret at Slotcar-Online’s dumpingpriser på Vanquish, blev det enstemmigt vedtaget, at undertegnede Redakteur skulle kigge lidt på sagen.

Testobjektet endte med at blive en Shadow MKII, magen til den (i 1:32, forstås) som Jackie Oliver kørte i Elkhart Lake løbet i ’71.

Nu skrev jeg 1:32 – det passer ikke helt. Bilen er kolossal. 70 mm bred, godt og vel. Samtidig virker den på en eller anden måde lidt som en skitse af en racerbil. Formen på karosseriet er utrolig simpel, og det virker også som om bilen er for bred, i forhold til længden. Lidt skuffende !. Efterforskninger på nettet viste dog at sådan ser en Shadow faktisk ud ! MKII’eren kommer aldrig på min personlige top 5 over kønneste sportsvogne. Hvis faconen på bilen er OK, så holder det til gengæld ikke vand at bilen er i 1:32. Jeg har set 1:29 og 1:28 nævnt på nettet, og det er nok deromkring det reelle størrelsesforhold ligger. Detaljeringen er glimrende. Skruer man bilen fra hinanden, kommer der faktisk en del detaljer frem, som man ikke kan se ”med låget på”, så husk at skille din Vanquish ad i ny og næ !?!.


Der er en kende forskel på en 917 '73 fra FLY og en Shadow '71 fra Vanquish. Det skal siges at Porschen er forholdvist meget lang pga at spoileren er placeret bagved bilen, istedet for over den, som på Vanquish

Lakering og tampoprint er også glimrende, uden at være state of art. Min Shadow lider en smule af appelsinhud. På banen ser den dog helt fin ud.

Mekanisk er der, når man ser bort fra differentialet, tale om en ret ordinær konstruktion. Det ser ud som om forhjulene sidder alt for langt inde i skærmene, men det gør det også på originalen, så det er med andre ord Shadow man skal klage til. Nu skrev jeg ordinær konstruktion, men det er jo ikke det samme som det ikke er godt. Alting fungerer fint. Hjulene er runde, styretappen har den helt rigtige højde, og desuden kan den bevæge sig et par mm op og ned, så der takket være ledningernes elasticitet fremkommer en form for fjederstyretap. Motoren er en NC2-agtig ting.

Hvad så med Diff’et? Umiddelbart virkede det mere tillidsvækkende, end jeg havde regnet med. Der er ikke ret meget slør, og baghjulene sidder også rimeligt stabilt. Alt i alt: Veludført og sund opbygning.


På banen:
Det første man bemærker, er en ikke så eksklusiv tandhjulslyd. Det andet man bemærker, er at spanden ikke skyder mange knob ned af langsiden. Hvad tandhjulslyden angåer, er den dog på retur i skrivende stund, så med lidt tilkørsel skal det nok komme til at lyde sundt nok. Der er ikke hak eller andre uregelmæssigheder, når man drejer baghjulene rundt, så det skal såmænd nok holde. Motoren er der ikke ret meget vrinsk i. Om det er for at skåne differentialet man har valgt en så relativ slatten motor vides ikke, men egentlig gør det ikke noget. Bilen er nem og harmonisk at køre, og falder man af, er man typisk selv ude om det. Der var på vores Carrerabane ingen unoder, med at gøre underlige ting i svingene, steppe, eller andet bøvl. På den anden side, ved jeg ikke hvor stor indvirkning jeg mener diff’et har. Jeg synes ikke der er nogen voldsom forskel i køreegenskaber, i forhold til en normal gennemgående bagaksel. Eneste sted jeg utvetydigt kunne mærke differentialet, var i vores store bløde karrusel, hvor bilen kørte roligt og adstadigt gennem svinget, med vildt spindende inderste baghjul – spær ønskes !!

Generelt kører jeg næsten aldrig med magnet, og testen her er da også udelukkende foretaget uden magnet. Om der er fordele ved diff’et i magnet øjemed skal jeg ikke kunne sige. Ved magnetløs kørsel, kan jeg ikke se den store fidus – måske hvis man kunne rigge noget spær til, det ville du.

Anyway, det virker til at differentialet holder rimeligt, og bilen kører uomtvisteligt ganske glimrende. Samtidig er der et vidunderligt udvalg af karismatiske gamle biler at køre med, så jeg synes egentlig at Vanquish fortjener en bedre skæbne, end de tilsyneladende har fået i Danmark. Har man en Scalextric bane, skal man dog være opmærksom på at der ikke er ret meget plads mellem bilerne, når man kører med 1:28 biler.


Jeg ved ikke .... Det ligner altså een man godt ku komme galt afsted i !



Shadow brugte som så mange andre V8



Shadow i 1:1


Endnu et 1:1 billede.




Her ser man tydeligt hvor stor Shadow'en er ..