Test, Slick-7 Olieprodukter.

Af: KOF

WWW.Scaleracing.dk 's onlinebutik har venligst sendt mig nogle prøver af deres serie af smøremidler fra amerikanske Slick7.

Nu er smøremidler jo noget pudsigt noget at teste, for hånden på hjertet, så finder man ikke læssevis af tiendedele ved at skifte smøremiddel. På den anden side, er det helt givet heller ikke alt der er lige godt. Det forekommer mig at der en ret stor forskel på hvor længe skidtet bliver i lejer og bøsninger, og man skal selvfølgelig også sørge for at bruge olie, der hvor der skal bruges olie, og fedt, hvor der skal bruges fedt (hvilket faktisk udelukkende er i styrerillen på kronhjulet).
En anden vigtig parameter er hvor praktisk olien er emballeret. Man løber hurtig sur i det, hvis man skal have sin 4-liters oliedunk med, hver gang der skal smøres. Og jeg ved fra personlig erfaring, at man også løber en lille smule sur i det, når ens oliesprøjte har klistret halvdelen af éns reservedele ind i olie under transporten.

Jeg har fået 2 forskellige olier til test, Glidex for henholdsvis kuglelejer og bronze-bøsninger, derudover har jeg fået en prøve af Slick7's Voodoo. Ud over dette leverer Slick7 også noget der hedder "Ice Cream Brush Heat Transfer Compound" - jeg ved ikke helt hvad det er, men det må jeg se at få en forklaring på een af dagene - det lyder sejt om ikke andet.

Glidex olierne er efter min mening det mest interessante. Det synes mig at kuglelejeolien er lidt tyndere, end den til bøsninger. Det stemmer meget godt overens med hvad der står på etiketterne på flaskerne. Kugleleje olien skulle dermed give lidt mindre træghed i lejet, og derved en smule flere omdrejninger. På den anden side holder den lidt tykkere bøsningsolie lidt længere i bøsningerne, og smører formentlig også disse en smule bedre.

Voodoo er nok primært relevant for træbanefolkene. Det er en løjerlig form for kontakt-olie, der forbedrer forbindelsen mellem f.eks. slæbeskoene og banen. Nogen bruger det vistnok også på plasticbanerne, men i min klub i Ikast var der ikke meget stemning for at vi skulle have det på banen pga. frygt for at det ville komme på selve skinnerne. På træbanerne med de hidsige biler, er sagen til gengæld klar !!.
En anden anvendelses mulighed for Voodoo'en er at komme en dråbe på kommutatoren inden start. Nu har jeg beklageligvis ikke lige været i nærheden af Carpos rullefelt, men motoren tager hørbart flere omdrejninger, når man lige har givet den en dråbe. Virkningen klinger relativt hurtig af, men skal man sætte en kval-tid, er der muligheder her !.

Så meget teori og ævlebævlen om hvad de fine olier er udviklet til, og hvordan de skal bruges. Hvordan var de så i virkeligheden?. Jow, de var faktisk gode!. De virker mindst lige så godt, som det bedste af hvad jeg ellers har smurt med igennem tiderne, og det forekommer mig at især olien til bøsninger holder længe, når jeg smører mine bøsninger med den - måske de rent faktisk ved hvad de har gang i, hos Slic7 ;-)

De få kuglelejer jeg har, har jeg prøvet at oliere med kugleleje olien - om den er bedre end bøsningsolien ved jeg ikke, men når der nu tilsyneladende var lidt om snakken med bøsningsolien ...

Voodoo er nok for fetichisterne og træbaneracerne, og i hvert falt har det en fed neon-gul farve.

Sidst, og ikke mindst , bliver olien leveret i nogle små temmelig praktiske flasker, med en kanyle (ikke spids) på, så man kan komme til at smøre, hvor der skal smøres. Temmelig gennemtænkt medfølger der en prop til at sætte på kanylen, så man slipper for at få alle sine sager klistret ind i olie - og smider man proppen væk, kan man gudhjælpme købe en ekstra for 3 kr.

Både Glidex og Voodoo koster i skrivende stund 40 kr for en flaske. Det er på den ene side en hamber pris for 25-30 mL olie, men på den anden side får man altså noget ubetinget godt olie i en ubetinget hensigtsmæssig beholder - og i betragtning af den gennemsnitlige slotracers årlige olieforbrug kan der egentligt være underordnet om der er 30 eller 250 mL. Skulle man have et heftigt forbrug, kan man i øvrigt få en refill til sine beholdere.

Efter at have testet Glidex-olierne, er det faktisk endt med, at det er Glidex til bøsninger der bor i min slotrace-kuffert, så de varmeste anbefalinger herfra.

De 3 så glimrende produkter fra denne test