Ford GT 40 –68
FLY vs. Scalextric

Af Leif Christensen

Ford GT40, en prægtig racer fra en svunden tid… så prægtig at Ford har valgt at lade den genopstå i 2004, som Ford GT.

Så blev FLY endelig klar med deres bud på en Ford GT 40, Scalextric kom godt nok først med deres GT 40, men nu er FLY endelig på banen. Og var det så værd at vente på..? JA!! FLY bilerne er super flotte! Der godt nok en enkelt ting, som ikke er perfekt: bunden rager ca. 1 mm ned under karossen, men ellers er det en super flot model!

Spørgsmålet er så er de bedre end hva’ Scalextric har kunne frembringe ??

En hurtig sammenligning: FLY vs. Scalextric i Gulf GT40 nr. 9 Le Mans vinder fra 68:



Figur 1 Scalextric til venstre og FLY til højre

Point i hver kategori 0- 10 point


Farven: Den blå grundfarve på FLY er lidt lysere end Scalextric og den orange er lidt mørkere, men hvilken der er mest rigtig er svært at sige, men jeg tror mest på FLY:

Points: 5-4



Figur 2 FLY GT40


Figur 3 Scalextric GT40



Fly til venstre på begge billeder.

Detaljer: FLY er kendt for meget flotte modeller (som kører ad H.. til ) så i denne kategori er FLY forhånds favorit.. og FLY bilen ligger sig også øjeblikkeligt i spidsen pga. nogen super flotte hjul med tydelige ventilerede bremseskiver inde bag. En detalje som Scalex helt har undladt er blinklys foran på bilen, hvor FLY har 2 meget små orange blinklys, har Scalex kun en sort klat.. FLY har også lygten til lyset på nummeret på siden og bag på bilen med. Interiør og køreren er i begge super flot. Scalex har en sort solskærm i forruden, men FLY har det både i forruden og begge sideruder. Grillen over bagenden af bilen er de ikke enige om skal være alu eller orange og blå. FLY bilens lygter er med klart glas uden sort kant som Scalex bilen har, men ”bunden” af lygterne er sorte mod Scalex’s blå. Scalex har lys på foran, men ikke af den permanente type, som Overdrive eller Kelvin, så den detalje giver ikke så mange plusser. På undersiden vinder FLY stort ! de har både for- og baghjulsophæng og gearkasse, hvor Scalex kun har en antydning af et forhjuls ophæng..

En svær kategori, hvor FLY vinder sikkert:

Points: 9-6


Figur 4 FLY forhjul med ventilerede bremseskiver og Firestone dæk.

Tæt på originalen: FLY’s GT40 er noget større end Scalex’s ! Og den er meget bredere om ”hofterne”. Sporviden er 40 mm for FLY og 37 mm for Scalex, men hvilken er rigtig ?

Mht dæk kører FLY på slicks og Scalextric har mønster på dækkene, men ingen af dem ser ud til at have så brede bagdæk, som originalen. Luftindtaget ved siden af bagruden på FLY er lille og trekantet og på Scalex er det stort og rundt.. Fælgene på FLY har brede eger og Scalex har meget tynde eger. På Scalex er ”bulerne” over hjulene meget markerede, hvor FLY’en er mere glat. Bagruden på FLY’en ligger næsten vandret og giver intet udsyn bagud, hvor Scalex er mere skrå og giver lidt udsyn. Generelt virker FLY’en lidt for flad, den har sgu’ fået et ordentligt tryk så den er bredere og lavere end Scalex, men svarer nok ikke helt til originalen.

Points: 6-8



Figur 5 Den rigtige GT40!



Figur 6 Samme bil, men fra -69.




Figur 7 FLY til venstre og Scalextric til højre.

Hvordan kører de så: Aner det ikke! FLY GT40’eren hører til i Team 5 og mit eksemplar kommer aldrig ud og køre! De er klart et samle objekt, som ikke skal køres med. Scalextric bilen har jeg kun kørt ganske få omgange med på Kilderingen, så den er også uden for bedømmelse..

Points: ? -?



Figur 8 FLY Team 5

Konklusion:

FLY vinder knebent! 20 –18!

Og Team 5 sammen med Team 3 (Porsche 917 Le Mans 1970) er et MUST for Gulf-fans..

FLY bilen er flottest, men Scalextric bilen er nok mest skala rigtig. Så selvom Scalextric kom først med en GT40 skal FLY nok få solgt sine modeller også.