Essex 24 H på Spurveringen

Tekst og foto: Henning Smed

Så sidder man her igen. Øjnene er så smalle som en velbeskytte brevsprække nytårsaften og man har lovet at skrive lidt om det nys overståede 24 timers løb på Spurveringen. Nej, det bliver sgu' ikke i aften - jeg kan sagtens huske det hele i morgen.

Og så - efter cirka 17 timers søvn - kommer erkendelsens øjeblik. Nej, det kan ikke lade sig gøre at huske, hvad der sker under sådan et løb. Mens det sker er det hele så let, men der sker altså MEGET i løbet af 24 timer og kommer det bare lidt på afstand, så er det hele rodet sammen.

Derfor bliver dette referat af årets vigtigste miniracebegivenhed fyldt med fejl, forglemmelser, udeladelse, forbigåelser samt en bevidst ignoreren af begivenhedernes rækkefølge. Så er det sagt - og lad os så komme igang, for noget har da hængt ved.

Som altid er tiden op til årets 24 timers på Spurveringen meget hektisk. Det er som om, at alle mulige vanvittige ideer bare skal føres ud i livet. Således også i år, hvor ideen var at Spurveringen 24 timers naturligvis måtte kunne tiltrække cremen af den danske motorsportselite.

Som tænkt, så gjort! Ambitionen var, at hvert deltagende hold skulle udrustes med en gæstekører med DTC-baggrund og en klapjagt gik ind på egnede kørere. Casper Elgaard, Jens Møller og Jørgen Weinreich var straks friske på ideen - men så gik det lidt mere trægt. Nå, men slække lidt på kravene kunne man vel godt. Var der noget i vejen for at ham Tom fra Hobro kom med? Godt nok havde han jo "kun" kørt Le Mans, men det lugtede da også lidt af fugl. Og hov, han kommenterede jo også DTC sidste år. Ind med ham........men nej, han var i Monaco. Damn!!!!

Men nu var K-motorsport blandet ind i det og det endte med de blev repræsenteret af Jan Würgler fra teamet. Fint nok - lige indtil klokken 2 på selve dagen. Kun 5 timer inden starten måtte Jens Møller melde afbud. Hm-hm, nu måtte der tænkes hurtigt og alle kontakter måtte udnyttes. Vi måtte ind i rallyverdenen og hittede Henrik Vestergaard. Henrik hvem? Ja, andenkørere i rally er meget anonyme i medieverdenen, men Henrik har i sine 20 år i DM-rally siddet ved siden af talrige topkørere. DTC-forbindelsen? Jo da, han har også været andenkører for Henrik Lundgaard i det engelske VM-rally i 1998. Godt nok - ind med ham og han var heldigvis frisk på at springe ind med kort varsel.

Gæstekørerne blev fordelt på de 4 hold. Randers tog sig af Casper Elgaard, Ikast fik Henrik Vestergaard, Kolding Jan Würgler og Jørgen Weinreich kørte for Ålborg. I timen op til løbet fik de 4 lov til at træne på banen og mens de stod der og spolede omgange på gik vi andre ind ved siden af og mæskede os i Neckcheese Caterings storslåede Mexican Buffet.

Klokken 7 gik starten. De 4 gæstekørere skulle kæmpe indbyrdes i en halv time i løbet af løbets første time, hvorefter hardcore miniracerne kørte bilerne (eller resterne af dem) de resterende 23 timer.

Intensiteten blev slået fast fra starten. Ingen af de 4 gæstekørere havde nogen synderlig frisk erfaring med miniracere, men motorsportstalentet kunne tydeligvis godt omformes til den noget mindre skala. De 4 gav hinanden en god kamp og kørte efter nogen tid stabilt på omgangstider, som kun lå 1-2 sekunder over de tider, som senere i løbet blev normen. Da VIPerne havde overstået deres stint havde ingen biler lidt overlast og holdene var kun skilt af 5 omgange. Ikasts gæstekører, Henrik Vestergaard, havde lagt bedst ud og bragt "sit" hold i spidsen. En indsats, som han nødigt ville se spildt. Ups, der blev sørme lagt et vist pres på os andre!!!

Derefter begyndte en intens stillingskrig imellem de 4 hold. Ganske overraskende lagde favoritterne fra Randers ud med at besætte sidstepladsen. Et udlæg, som antydede at der i år kunne opstå en vis spænding om resultatet. Det viste sig hurtigt ikke bare at være en antydning. Efterhånden som mørket faldt på bed alle de 4 hold voldsomt fra sig og der var ikke nogen, som var i stand til entydigt at køre sig i front. Stort set hver gang, der blev skiftet spor, var der et nyt hold i spidsen og hvor mange gange føringen skiftede under hvert stint, var det umuligt at holde styr på.

Natten er et afgørende element i rigtige 24 timers løb - og det var det også på Spurveringen. Efterhånden som folk bliver trætte og de forskellige hold sender kørere ud for at sove, bølger styrkeforholdene frem og tilbage. Det er derfor altid spændende at stå op fra sine tildelte sovetimer for at se, hvordan natten er spændt af. Og se: Det var sandelig Randers-holdet, som havde kørt sig ovenpå.

Ikke mere, end at de kunne trues i perioder - men de perioder faldt helt klart sammen med, hvornår Randers kørte på et vanskeligt spor (= rødt spor). Hver gang, alle holdene havde fuldført et stint på alle 4 spor, var Randers trukket lidt længere fra. Det kunne man jo godt se, hvor bar henad. Da Randers så også knækkede nøden med at køre stærkt på rød, var slaget tabt.

Det var Ikast som sidst gav op overfor overmagten. Onde tunger mente, det var fordi en kendt minirace-guru på Ikasts hold i en af sine efterhånden talrige alternative personligheder kunne have en vis økonomisk interesse i en sejr til Randers. Men den tanke blev dog hurtigt afvist. Mest fordi en så struktureret og beregnende tankegang nok ikke var mulig hos omtalte - efterhånden noget søvnige - guru på et så sent tidspunkt i løbet.

Ikast konsoliderede efterhånden også sin andenplads, men den sidste podieplacering blev der kæmpet om til næsten sidste blodsdråbe. Det var først i allersidste time, at Ålborg begyndte at kunne føle sig trygge på den 3. plads, som de havde brugt hele eftermiddagen til at erobre. Synd for Kolding-holdet, som havde løbets absolut mest professionelle og teknologisk overlegne pitopbygning.

Og så er vi ved at være tilbage ved starten af dette referat. Lige efter løbets afslutning og ikke mindst den overstrømmede hyldest af vinderne - for jo, alle de fuldførende hold er vindere - så rammes man af en overdådig trang til at se sin seng. Sove - drømme om den allerstørste pokal - og lade op til næste år på Spurveringen!!!!!





Koldings højteknologiske pitområde


Første billede af Essex' Le Mans racer


D'herrer VIP's udviste alle stort talent for banesport, også i 1:32


Stilstudie - Kasper Elgaard


Stilstudie - Jan Würgler


Stilstudie - Jørgen Weinreich


Stilstudie - Henrik Vestergaard


Flere prominente firmaer fra det lokale erhvervsliv havde lejet boder på banen. Helt urimeligt var
Don Fiduzo dynastiet ikke orienteret om denne mulighed !


... til gengæld var førnævnte dynastis Dr. Karsten division den eneste på banen med oplyste
(og oplysende !) reklameskilte


Nattestemning - i sku' prøve at være der !


Mere nattestemning


Kun henning ved hvordan dette billede er blevet som det er.


Kolding brugte deres dæk for hurtigt, og måtte derfor på et tidspunkt til at sætte brugte dæk på bilen
Et avanceret mærkningssystem sørgede for at man fik det bedste ud af sine rester.


Lola T70 - muligvis verdens hidtil smukkeste sportsvogn.


De uundgåelige vinderbilleder - 4. pladsen, Kolding


3'erne, Aalborg - 1000 kr i præmie fra Essex Invest - jeg sku hilse og sige mange tak.


Ikast, 2 igen i år, og 1500 kr fra Essex Invest - vi sir' mange tak til Essex.


Randers, 1 igen i år - ØV - 2500 kr fra Essex Invest til vinderne - flot Essex Invest !


Redakteuren insinuerer at lidt modydelser vil være passende, efter han har uddelt en t-shirt til
fru RC, Rikke - der igen i år holdt humøret højt, trods invasionen af racerglade mennesker i det
meste af en weekend.


Dr. Karsten sponsorerede (trods han ikke var tilbudt en bod-plads) en FLY/Dr. Karsten
Transistor-speeder til hurtigste omgang. 14.202 klokkede Torben - ret tæt på SLEMC-tider !!.


Jan JJ Juul vandt en hovedpræmie, nemlig en Bentley-cap med Le Mans vindernes signaturer på, skænket
af K-motorsport. (Hovedpræmie - cap - til hovedet - fik i den? - ha ha ha ha)


Gudhjælpme om de ikke skulle ha en pokal mere, Randersgutterne - denne gang en vandrepokal
som, igen, skal være i Randers.


... og således endte det - Randers i Ferrari 512, Ikast i Lola T70, og Ålborg og Kolding i Porsche 908.