SLEMC 04-05

Finalen på Spurveringen

Af: Henning Smed


Nu er det forår! Helt sikkert, for den midt-og-nordjyske SLEMC-serie er afsluttet. Håneretten er uddelt og årets mester kan nu se frem til en ensom sommer, hvor vi alle vil forsøge at undgå ham for at slippe for at høre om, hvordan han fik tilkæmpet sig sejren. Ord som "dark horse", "formidabel slutspurt", "totalt uden nerver", "knækkede dem på stribe" vil med rette kunne bruges - hvis altså han kan finde nogen, som gider at høre på ham.

Hvem er "ham" så? Ja, det ved alle, som var til stede til finalen - alle andre finder ud af det i løbet af de næste mange linier, som bliver et syndigt rod af finaleløbet, tårevædet tilbageblik over den hidtil bedste og mest spændende SLEMC-sæson (jo, det er den netop overståede sæson, der her tænkes på) og et lille kig ind i fremtiden.

Finaleslaget skulle stå på Spurveringen i Randers og det var der åbenbart ikke mange, som havde tænkt sig at gå glip af. Deltagerloftet i SLEMC i år har været på 24 deltagere og det havde hidtil været tilstrækkeligt. Ingen var blevet afvist deltagelse, men denne gang så det ud til at det kunne ske. I dagene op til racet indløb dog - som sædvanligt - et par afbud, så alle fik lige netop plads ( på nær 2, red.). Fuldt hus på 24 deltagere til finaleløbet skabte perfekte rammer.

Spændingen var også på plads. 5 kørere fra 4 forskellige klubber havde mulighed for at nappe den samlede sejr og selv om de fleste umiddelbart holdt sig til at eftersom Carsten RC - ejer af Spurveringen - selv var med i opløbet, måtte han have de bedste muligheder, så var intet afgjort. Lad os lige præsentere mesterskabskandidaterne og deres vej til toppen af listen.


Stedet hvor mesterskabet skulle afgøres - Spurveringen International Raceway.

Den førende inden finaleløbet var Mr. SLEMC 1. KOF - vinderen af de foregående to mesterskaber - var på kurs mod et hattrick. Men der var skår i sikkerheden! Sidste år spåede undertegnede, at KOF styrede mod et resultatmæssigt sammenbrud. Første års mesterskab blev vundet med maksimum point - andet mesterskab blev kørt hjem uden en eneste sejr, men i stedet med en lang stribe andenpladser. I år var det end ikke blevet til andenpladser - denne gang var det en stribe 3. pladser som holdt ild i mesterskabsambitionerne. Men ild i dem var der! Afskriv aldrig KOF - og slet ikke når han har et forspring. Mulighederne? På trods af føringen ikke bedre end rimelige. Hvis de øvrige kandidater klarede sig dårligt, så beholdt KOF naturligvis sin føring, men hvis de andre var i topform, så skulle KOF også være det! En sejr i finalen var faktisk nødvendig - og selv dette ville ikke være nok, hvis.....dette vender vi tilbage til.

Umiddelbart i hælene på KOF - kun et point efter - fandt vi Mogens. Også med en stabil sæson bag sig, men dog med et par rynker mere end KOF. Således havde Mogens faktisk vundet en afdeling og med Spurveringen som sin hjemmebane måtte han regnes som særdeles farlig. Nok en sejr ville ikke være umulig og den ville sikre mesterskabet, hvis ikke.....dette vender vi tilbage til.

Så fulgte Mr. SLEMC 2. Carpo havde også en afdelingssejr i bagagen og havde kørt ualmindeligt stabilt i den første halvdel af sæsonen. De to sidste afdelinger havde dog absolut ikke været til Carpos fordel, men de var også begge kørt på Carrera-baner, som ikke just er hans kop te. Havde han lagt det bag sig? Forhåbentlig, for der var et pointhop op til Mogens og KOF, så en sejr skulle helst i hus. Den ville gøre det, hvis ikke......dette vender vi tilbage til.

Nummer 4 af mesterskabskandidaterne må siges at være årets overraskelse. Leo fra Holstebro var der nok ikke mange, som havde regnet med fra sæsonens begyndelse. OK, i Holstebro ville han ikke være nem at have med at gøre, men på de andre baner skulle han nok kunne håndteres. Ja-ja, vi blev klogere. Nu var der kørt 5 løb og hvem var stadig med i mesterskabskapløbet? Nok var Leo selv den første til at fremhæve, at han vist ikke var mere med end at han ville kunne se, hvem af de andre, der ville rende med sejren. Joh, for at Leo skulle blive mester var det nødvendigt med et massivt, kollektivt kollaps hos de 4 andre. Men han havde chancen og det var mere end hvad 19 af de øvrige havde den dag.

Og så kandidat nummer 5 - og dermed også den mindst sandsynlige mester. NEJ! Godtnok lå Carsten RC nummer 5 inden finaleløbet, men flere ting talte for at udnævne ham til om ikke absolut favorit, så i hvert fald et rigtig godt bud på mesteren. For det første er han jo ejer af Spurveringen og dermed ikke uden et vist forhåndskendskab til banen. For det andet var RC personificeringen af det ovenfor ofte nævnte "hvis". I modsætning til alle de øvrige havde RC nemlig endnu ikke kørt 4 tællende løb i år, hvorfor hele hans pointscore i finaleløbet ville blive regnet med i det samlede resultat. Ubehageligt - for de andre altså! Det betød nemlig også, at RC - som den eneste mesterskabskandidat - kunne nøjes med en andenplads og alligevel bliver mester. Uanset om en af de andre vandt! Men-men! Han SKULLE have et topresultat - ellers ville han ikke engang komme imellem de 3 bedste. Alt eller intet, med andre ord og det er jo før set, at RC ikke er upåvirkelig af, at der hænger et vist pres over hovedet.

Således var situationen inden løbet og der var ikke kørt mange finaleheats, før man kunne begynde at spå om, hvordan dagsformen ville spille ind. RC var i form! KOF var i form! Leo havde dermed ikke mange chancer, selvom han kørte bedre end nogensinde på en ikke-Carrera bane. Mogens var ikke helt skarp og en ikke alt for solid første runde betød at en finaleplads begyndte at se lidt tynd ud. Carpo havde allerede afskrevet sig selv - det hang slet ikke sammen for ham.

Anden heatrunde bragte afgørelsen lidt nærmere - men den var stadig ikke faldet. Det første SLEMC-mesterskab var afgjort inden sidste løb - det andet var afgjort inden finalen i sidste løb, men denne gang blev det sådan at selve finaleheatet ville blive afgørende for mesterskabets placering! Og det ville blive imellem RC og KOF slaget skulle stå. Mogens havde misset finaleheatet med ét sølle point og dermed var hans chance udspillet.

RC sad således lunt i sadlen. KOF måtte for hans skyld gerne vinde - en andenplads var jo nok. Nu var så spørgsmålet, hvad de to øvrige finaledeltagere, Bjarne og undertegnede, kunne stille op. Kunne de lave rod i planerne. Svaret var et entydigt JA! Men kun i deres egne planer. Allerede i første sving kørte de to på elegant vis hinanden af banen og dermed var mesterskabet sådan set afgjort. Alt hvad RC nu skulle var at liste sin andenplads hjem - med et stort forspring og på sin hjemmebane var der ikke meget spænding i det.


Et lidt rystet billede af de 4 finale deltagere - med hver i sær deres formfuldendte kørestil.

Men alligevel blev finaleheatet en forrygende og gribende gyser. Alt pres var forsvundet - KOF vidste RC ville løbe med mesterskabet og RC vidste, han ikke kunne tabe det. Derfor kastede de to sig ud i en vild duel om sejren i finaleheatet. Begge er kendt for at kunne tabe hovedet under pres og derfor kunne de umuligt have leveret sådan en dyst, hvis selve mesterskabet havde været på spil. I 25 omgange var de to biler som limet sammen - pånær et kort øjeblik, hvor en af de to øvrige statister i heatet kom lidt i vejen for RC. Det blev løst af, at KOF ventede et kort øjeblik og så blev dysten genoptaget. Helt til målstregen blev der kæmpet, men RC kørte den hjem med en billængde og blev således årets 6. vinder.

Og nu er der så over et halvt år til vi igen skal igang med en ny sæson. For SLEMC fortsætter - det kunne de to bagmænd allerede love. Det er også en ualmindelig sund serie, som afviklingsmæssigt ser ud til at have fundet sin rette form. Forud for i år blev serien udvidet til 6 løb (med 4 tællende) og med et højere maksimum deltagerantal på 24. Deltagerantallet ser ud til at passe fint - afviklingstiden holdes på et niveau så man kan være hjemme igen til aftensmaden og begrænsningen gør, at folk er meget obs på at få meldt sig til.

Rent teknisk har serien også været meget stabil. Reglementet har ikke ændret sig i 3 år (udover nogle meget små detaljer) og nogle (deriblandt undertegnede) har faktisk kørt med samme bil i 3 sæsoner - uden at den derved er faldet helt bagud af dansen. Det er en rigtig god ting for os, som ikke har kapacitet til at følge med i hvor mange omgange de enkelte skruer nu må strammes ifølge reglementsrevision 3.39.7 stk. 5B.

Derfor bliver det lidt spændende at følge næste sæson, for der bliver der (sandsynligvis) åbnet for Slot-it's sidewinder chassis. Sandsynligvis - for beslutningen bliver først taget når Mr. SLEMC 1 og 2 har overbevist sig selv om, at de to chassiser er ligeværdige. Det er nemlig det vigtigste i SLEMC-serien. I lighedens navn indføres derfor også en anden regelændring for næste år: Alle deltagere skal køre på hand-out dæk i de enkelte løb. Der har indtil nu ikke været nogen mistanke om, at nogen har kørt på andre dæk end de P2, der er tilladt - ej heller, at nogen har præpareret dem med spændende kemikalier. Men for at tage begge ting i opløbet bliver der fremover udleveret dæk ved tilmeldingen. Udmærket initiativ - så er den vej lukket og vi kan fortsætte med nogle tætte og jævnbyrdige opgør.


Top 3 i SLEMC 04-05. Fra venstre nr. 2 KOF (med solen i øjnene), i midten vinder-RC, og til højre Mogens der blev nr. 3 igen i år.