Da metalchassierne kom til Jylland.


Af: Henning Smed

D. 29/1 var en stor dag! For første gang skulle der køres et åbent DMCA-løb vest for Storebælt. Det var klubben i Kolding – og her især Jan Vegenfeldt (håber det er stavet rigtigt) – som havde sparket det hele i gang. Et godt valg af flere grunde. For det første er Kolding velbeliggende til at få trukket sjællandske hold med til opstarten, for det andet er faciliteterne og banen i Kolding forrygende med masser af plads og for det tredje har Kolding en god håndfuld kørere, som har smagt på DMCA-løb på Sjælland. De vidste dermed noget om, hvad de gik ind til.

Det gjorde vi også lidt i Ikast. To af os var for et års tid siden med til det allerførste…..eller i hvert fald et af de første…….DMCA-løb i Frederikssund. Vi havde været noget på gyngende grund derovre – således blev vores biler først færdigbygget efter ankomsten til løbet – men gnisten var tændt. Siden da er bilparken steget eksplosivt i Ikast-klubben. De to oprindelige chassier kører stadig og der er kommet yderligere 3 til!!!! Jo-jo, der er sket noget….men vist ikke i helt samme grad som på Sjælland.

Men nu var der jo noget at se frem til. Selvfølgelig skulle vi da stille et hold til ”Det første løb”. Anderledes kunne det ikke være og en tilmelding blev straks sendt afsted. Faktisk uden at vide om der overhovedet var opbakning i klubben til et hold, men det viste sig heldigvis at være tilfældet. 5 mand var friske – rigeligt da der kun krævedes 3 til et hold, men vores erfaring er, at det aldrig har skadet at være nogle stykker. Heldigvis var der også en af os, som havde en bil med lys i, så vi kunne rent faktisk stille til start og bilvalget var jo ganske let at foretage.


Det smukke felt. Vores bil er GT1'eren i 2. række

Det var da også heldigt nok, at vi var rigeligt til at danne et hold, for da den første entusiasme havde lagt sig og tidsplanen kom på bordet bredte den første skepsis sig. ”Er det ikke et 6-timers løb? Hvorfor er tidsplanen så på 16 timer?” lød det. Et forståeligt spørgsmål, når vi er vant til SLEMC-løb, som bliver skudt af på 6-7 timer inklusive rundstykker, middagspisning und alles. Der faldt derfor et afbud på den konto, men vi resterende 4 var enige om, at vi nok hellere måtte udnytte hele tidsskemaet nu da vi ikke helt havde så meget styr over, hvad vi gik ind til. Vi kunne sikkert sagtens bruge hele formiddagen til at skrue og justere og så alligevel ikke været tilfredse med vores bil. Træning ville nok også være en god ting, da det desværre var klubbens es indenfor vores egen spirende klubserie, som havde meldt fra! Det gjorde vores 4. mand lidt betænkelig. Han havde aldrig prøvet at køre med en DMCA-bil før og kunne nu godt føle, at der blev lagt noget mere køretid over på ham. Men vi blev hurtigt enige om, at det ikke var 1. verdenskrig, vi var på vej til. Vi skulle bare ned og lege med små biler – det måtte gå, som det nu kunne.

Træning var der heldigvis også rig lejlighed til om formiddagen. Der lærte vi hurtigt tre ting: Træsektionen på Kolding-banen er let – plasticsektionen er meget tricky (og ujævn) – og styretappen må ikke være ret bred! Det der med den brede styretap led alle træningsbilerne i større eller mindre grad af og det bevirkede at de havde det med at kile sig fast på Ninco-skinnerne. Nå, men det gik nu alligevel og vi fik sikret os, at løbsvognen ikke led af de problemer. Det var jo det vigtigste.

Vi bestemte os for at gå til teknisk kontrol så tidligt som overhovedet muligt for at have så lang tid som muligt til at rette eventuelle fejl. Men der var nu kun småting at rette til, så snart stod vores Porsche på parc ferme hylden sammen med 7 andre flotte køretøjer. Der var en smule diskussion omkring kontrollen, men ikke i tilnærmelsesvis samme grad som man her i det mørke Jylland har fornemmelsen af, det i perioder har været tilfældet på Sjælland. Det tager vi som et udtryk for, at klassen nu er ved at være indarbejdet og der så småt begynder at opstå en fælles fortolkning af reglementet. Herligt, for det gør det noget lettere for nye at komme til.

Tilbage til ræset, som nu så småt var ved at nærme sig sin begyndelse. Tidtagningen skulle bestemme startrækkefølgen og da vi var 8 hold til en 6-spors bane blev der tænkt lidt i, om det kunne betale sig at køre taktisk under tidtagningen. Banen blev nok hurtigere, så måske det kunne være en fordel at sidde over i de første heats? Nå, de tanker blev åbenbart slettet af en knap på håndspeederen, for da først folk kom på banen så det nu ud som om, der blev kørt efter den bedste mulige tid for alle. Man var dog under et vist pres i tidtagningen. Der var et minut til at sætte en god omgang og med en omgangstid på 13-17 sekunder, så var der alt andet lige i bedste fald 3 omgange at gøre godt med! Det var altså IKKE nogen god ide at køre af banen. Det var der så heller ikke rigtig nogen, som gjorde noget i!

Så gik starten. Om ikke nøjagtigt på det i tidsplanen angivne tidspunkt, så i hvert fald meget tæt på. Det tog ikke ret mange sekunder, før det stod lysende klart for os, at med mindre noget helt ufatteligt skulle ske, så skulle man køre med en Porsche for at vinde løbet – og det skulle ikke være vores! Koldings eget hold havde vi på forhånd regnet med, vi ikke kunne hænge på, men mon Kolding selv havde regnet med, at de ville få alvorlige problemer med et af de gæstende hold? I hvert fald kørte Go Pich fra Frederikssund uhyggeligt stærkt. Hmmmm, selv med udleverede motorer og bagdæk er der altså alligevel rig mulighed for selv at udrette ting og sager med disse biler, så de i stedet for at gå godt går RIGTIG godt.

For selv om vi blev kørt håbløst agterud af de to Porsche 962’ere i front, så var der ikke tale om, at vores egen bil gik dårligt. Tværtimod! DMCA-bilerne udmærker sig ved at køre forrygende godt. De er godmodige og stabile og har den herlige egenskab, at hvis man satser lige en tand for hårdt, så kører man som oftest ikke af banen, men bliver i stedet straffet med en brutal udskridning, hvorved man lige taber et par meter. Selvfølgelig kan man køre af banen, men det stod hurtigt klart, at det var ikke noget, som man skulle regne med at konkurrenterne gjorde. At være påsætter under løbet var som oftest ikke noget særligt stressende job.

Hurtigt var vi derfor klar over, at det var ikke kampen om topplaceringer, vi skulle blande os i. Men vi var jo også bare kommet for at køre med vores lille bil og det var en fornøjelse. Bilens godmodige køreegenskaber inviterede simpelthen til, at man hele tiden pressede sig selv til lige at give den en lille tand mere – indtil man ramte ind i føromtalte kæmpeudskridning. Så dæmpede man sig lige lidt, men efter kort tid KUNNE man simpelthen ikke holde sig fra at prøve at presse lidt igen. Det havde været hammersjovt også selv om man havde været helt alene på banen, men når det så oven i købet viste sig, at vi – bortset fra de to Porsche 962’ere – faktisk var godt matchet alle sammen, så var der hele tiden en i nærheden at prøve at indhente eller køre fra. Det var skideskægt – simpelthen.

En positiv ting ved DMCA-bilerne er, at der på et eller andet tidspunkt sker noget for et hold undervejs. Plastickarrosserne og bilernes relativt store vægt betyder, at en afkørsel kan få alvorlige konsekvenser. Med en SLEMC-racer sætter man bare bilen på igen og kører videre, hvis man står stort af. Men her kan man let havne i pitten for at lime større eller mindre dele fast igen. Akkurat som i virkeligheden – der slipper man jo heller ikke altid godt fra at ramme ved siden af vejen. Men også mekanisk er bilerne udsat for et hårdt slid. Man kan forberede sig nok så godt – der skal nok være et eller andet, der ikke går helt som forudset. Og når man som os ikke havde så stor en ide om, hvad man skulle forudse, så var der rigeligt, der kunne komme bag på os.

Det begyndte så småt ved den første tekniske kontrol. Vi fik et lille hint om, at vi ikke skulle regne med at kunne holde frihøjde nok resten af løbet. Ja-ja, vi havde jo også fået uddelt to sæt bagdæk, så vi havde forventet at få behov for et dækskift. Men vi havde kun kørt en tredjedel af distancen, så det var lidt tidligt at være i bekneb, syntes vi nok. Et hastigt blik under bilen afslørede også, at vi manglede en skrue i forbroen, så der blev lagt an til et hurtigt pitstop. Hvis vi nu planlagde det omhyggeligt kunne vi gøre det hurtigt og samtidigt kunne vi sørge for, at vi kun behøvede det ene stop.

Som tænkt – så gjort! Ved starten på vores forventede værste heat (yderbane i mørke) blev vores bil taget ud og skilt ad. Der var tale om teamwork. Mens en skiftede baghjul og justerede frihøjden en bønne opad, limede en anden vores gearkasse og udstødningssektion tilbage på karossen. Den var røget af under et styrt og selv om den ikke var strengt nødvendig, skulle den nu alligevel på igen. Godt nok manglede vores lille bil et par stumper hist og her, men helt skidt skulle den nu alligevel ikke se ud! Ud på banen igen, hvor vi snart kunne konstatere at vi ikke havde sat så meget tid til i pitten som flere andre. Især Esbjerg og Odder døjede med biler, som havde en voldsom appetit på gearinger. Men også flere andre havde haft småproblemer, som havde sat dem tilbage. En overgang havde vi sågar været foran Koldings Porsche 962, men det havde pitstoppet nu definitivt sat en stopper for! Til gengæld kørte vores bil nu helt forrygende (regnet efter ikke-962-målestok), så vi lå ganske lunt på en 3. plads. Knap var vognen dog sat på banen før vi kom i tanker om, at vi havde glemt at erstatte den manglende skrue i forbroen. Nå skidt, den sidste havde jo åbenbart holdt godt nok – den skulle nok holde resten af vejen også. Ja-ja, så klog man var!!!

På dette tidspunkt kørte vi i mørke. Løbet var delt op i 3 sektioner af 2 timer, hvor den midterste var natkørsel. Og det var RIGTIG mørkt i lokalet! Kun et par UV-rør lyste op, så det var slet ikke tosset at have en bil med hvide markeringer eller en særlig lygteføring, så den var let at genkende. Vores Porsche var godt forsynet med lys, men alligevel syntes vi nu ikke, det var let at køre i mørket. Specielt i de fjerne ender af banen kneb det med tilliden til, at bilen gjorde som den skulle – men det gjorde den nu. Rigtig godt, endda.

Derfor var der en stor overraskelse til os, da der igen kom lys på banen til 3. sektion. Forhjulet på vores Porsche var helt fritliggende! Ikke fordi karrossen var i stykker, men fordi det var skredet helt ud af hjulkassen. En hurtig inspektion viste, at vi nu manglede samtlige skruer i forbroen, som derfor raslede løst rundt under karrossen – det meste af den gjorde da i hvert fald. Hvor længe det havde set sådan ud er ikke godt at vide, men det var pudsigt at der ikke havde været noget som helst at udsætte på bilen kørsel. Nå, men i pit måtte den naturligvis nu og nu kunne det godt begynde at koste placeringer.

Da vi kom på banen igen var vi på omgangshøjde med ”Den Gyldne Dame” fra Herlev, som var på vej fremad efter en del bøvl med en lige lovlig fleksibel hækspoiler. De problemer havde de dog lagt bag sig og det kunne godt lugte lidt af en kamp til stregen. Vi var så småt ved at begynde at tænke lidt i teamstrategi. Undertegnede var lidt brødebetynget over at have glemt den manglende skrue og derved direkte at have forårsaget det ekstra pitstop. Jeg foreslog derfor, at vi kunne lave lidt om på den planlagt kørselsplan, så de hurtigste kørere kunne tage et ekstra stint for at lægge lidt luft. Men det ville de øvrige ikke høre tale om. Mottoet inden starten var, at vi var ude og lege med små biler og så måtte det gå som det bedst kunne. Det var der ingen grund til at lave om på! Og så kunne de i øvrigt ikke se nogen grund til at de skulle stå ude ved banen, mens jeg kunne sidde og vente i en sofa. Herligt team :-)

Oveni viste det sig også hurtigt, at den løse forbro åbenbart havde haft en vis indflydelse på vores bil. Godtnok havde den kørt sine hurtigste tider lige inden vi opdagede fejlen – men efter reparationen kørte den endnu bedre, så det stod hurtigt klart at vi kunne skabe lidt luft igen. Naturligvis forudsat der ikke opstod flere større uheld. Det gjorde der så godtnok alligevel, men der var heldet på vores side. En håndspeeder brækkede sammen, men det skete lige op til et baneskift, så det kostede kun en omgang.

Omkring halv et tiden blev strømmen så taget for sidste gang. DMCA var kommet til Jylland og mon ikke det har fået fat herovre? I hvert fald er der allerede tale om at der skal køres et løb i Esbjerg senere på året, så lad os nu se. En større løbsserie er der nok ikke grundlag for endnu, men enkeltstående løb skal nok kunne samle et startfelt. Det kan ikke passe andet, for det er simpelthen for sjovt!

Resultat:

Team Omgange
1
Team Go Pich (Frederikssund) - Porsche 962: 1489
2
Weissach Racing (Kolding) - Porsche 962: 1390
3
NNSR Ikast (Ikast) - Porsche GT 1: 1359
4
Den Gyldne Dame (Herlev) - Ferrari Enzo: 1347
5
ELMC-One (Esbjerg) - BMW LMP: 1257
6
Esbjerg Le Mans Boys (Esbjerg) - Nissan Skyline: 1253
7
Racing for Odder (Odder) - Porsche GT 1: 1192
8
White Mouse Racing (Frederikssund) - Ferrari 550: 1102


PS: Der er desværre ingen billeder at gøre godt med. Selv om vi var flere på holdet, der havde kameraer med, så glemte vi fuldstændigt at bruge dem! Sådan kan det gå. Men kig på KMRC’s side (www.kmrc.dk) eller hos Scalerace (www.scalerace.dk) forumet – der dukker nok nogen op.


En lille smule billeder er der, som den opmærksomme sikkert allerede har bemærket. Redaktøren har nemlig allerede været et smut på KMRC's hjemmeside og hugget et par billeder. Der er flere hvor de kommer fra. Her et billede af de 3 bedste den dag. Koldingbilen på 2. pladsen længst til venstre, i midten suverene team Go Pich, og som nr 3 vores Porsche GT1.