24 HEURE DU SPURVERING

Så er det hele overstået, teamsene er taget hjem, alt er stille igen, og forberedelserne til 24 HEURE DU SPURVERING 2003 er så småt gået i gang...

Lad mig først slå fast at dette ikke er et objektivt referat, det er sådan som redaktøren og NeckCheese Racing Team HELGA oplevede de 24 timer.

Fredag eftermiddag:
Banen åbnedes for træning allerede fra klokken 14 om eftermiddagen. Få var dog fremmødt (heller ikke jeg) på det tidspunkt. Da jeg ankom ved 16-tiden var krise1 en realitet: Der var ikke kommet Kelvin lysanlæg til de to hold der ikke havde fået lys monteret. Kelvin lys føres beklageligvis ikke ret mange steder, derfor var der ikke rigtig mulighed for at skaffe sættene i løbet af dagen.
Løsningen blev at de to mørke hold købte nogle lysdioder og et par lithium batterier - ikke en så ringe løsning som det lyder til - batterierne holdt så rigeligt hele natten.

Omkring kl 18 var alle hold klar, og der blev kørt tidstagning. Tidstagningen var bestemmende for hvilket spor man skulle starte fra. Ikke at det har den store betydning, men der ligger dog en taktisk vurdering i om man vil starte på et hurtigt spor, eller satse på at slutte på et hurtigt spor.
Resultatet blev at Randers, som ventet, satte bedste tid, efterfulgt af Ikast, Kolding og Taps i nævnte rækkefølge. Randers valgte hvid, som var et af de to midterspor, og Ikast tog det andet midterspor - ikke noget med at gemme det gode til sidst...

Starten
I løbets første minutter gik det som vi havde frygtet: Randers høvlede derudaf, efterfulgt af os(Ikast) og de to yderbanehold. Randers fik dog aldrig VIRKELIG trukket fra os, og allerede ret tidligt viste det sig at ting ikke helt gik som det skulle for Randers-folkene. De havde satset på at stille op på et blødere dæk, end vi havde, og det var ikke ubetinget en fordel. Godtnok kørte de stærkere end vi gjorde, men allerede efter en times tid var der dæk problemer i Randers-lejren. Dækkene var ved at være slidte, og desuden ville de gerne hoppe af fælgen, eller sætte sig skævt i det mindste. He he he - igen åndede vi dem i nakken.

Aftenen
Kolding og Taps havde også massive problemer i løbet af aftenen, og allerede efter 2-3 timer havde Ikast og Randers oparbejdet et ret stort forspring (slet ikke nok til at noget var afgjort, men et stykke foran var vi). Randers havde stadig problemer. Dæk problematikken var blevet løst ved at lime dækkene til fælgen, men til gengæld havde Randers et uhensigtsmæssigt stort forbrug af gear. Da det var værst holdt en Randers.bagaksel vel ikke i 2 timer !!. Alt dette gjorde at den langsommere, men running-like-clockwork-Ikast-Porsche stadig var med om førstepladsen.

Natten
Natten faldt på, og de forskellige hold begyndte på deres nat strattegi, der for de flestes vedkommende gik ud på at en eller to fik lov at sove, og så kørte de resterende på holdet det mere.
Randers døjede stadig med kamikaze-transmission, og efterhånden var Ikast gået i spidsen med vores running-like-clockwork-Porsche. RC simulerede en, ganske vist lidt hakvis, men dog fornem solnedgang, og snart var der kun 2 ret svage lamper til at oplyse hele banelokalet. En FED natteræs stemning sænkede sig. Randers havde nu ikke blot problemer med gear, men også med at bilen ikke kørte ret godt.
Hvis det er noget skidt at en 24 timers bil æder tandhjul, er det meget værre hvis den pludselig begynder at køre dårligere. Når tandhjulene er blevet til bare hjul, ved man hvad der skal til for at gøre det godt igen, og det kan man forberede, så man får det gjort i en fart, men når bilen begynder at opføre sig som en potte kan det tage lang tid i pitten - og man vurderer også hele tiden på om man skal køre videre, eller tage den i pit, og prøve at finde fejlen. Samtidig er den en pestilens for den stakkels chauffør!. Jeg havde den udelte glæde at smaske omgang efter omgang i nakken på RC dén nat - he he.

Et intermezzo vi gerne havde undværet, var da tidstagningen gik kold. En opmærksom (hvem det var husker jeg ikke) bemærkede at tælleren ikke talte længere ...
Som konstruktør at hardwaren var jeg straks sikker på at det var her, noget var gået galt. Efter at have justeret og målt og makket og bandet og justeret og målt og svedt og bandet og justeret og ...... blev konklusionen at det KUNNE jo også være programmet - og det var det!. Det gjorde det igen et par timer senere - hvorfor vides endnu ikke, det har kørt fint mange gange før. Vi besluttede at konvertere til et beslægtet program resten af løbet. Dette betød at der ved baneskift (alle kom til at være på alle spor 4 gange) blev tid til et hurtigt pitstop.
Vores running-like-clockwork-Porsche skulle selvfølgelig også serviceres når det var gratis, så en opsmøring - og skift af slæbesko. Hold da kæft hvor det SKUDAFANDENPISSEMØGHAMRENDE trals når man står der med sine fede ude-af-kontrol fingre klokken et om natten, og bare ikke kan få ledningerne i de nye slæbesko - ARRRRRRGH. Nå, men efter at par "hyggelige" minutter hvor alle de andre kørte, var vi på banen igen - stadig lidt forrest, så hvidt jeg husker.

Morgenen
Her sov jeg !! - men faktisk var der ikke den store ændring af stillingen da jeg dukkede op igen. Alle holdene havde gennemført det obligatoriske motorskift, der skulle finde sted inden 0700. Så vidt jeg husker skramlede Randers-Porschen stadig rundt og lavede plasticstøv, men relativt kort efter jeg var kommet tilbage tog Randers et langt pitstop hvilket: 1)bragte os komfortabelt foran 2)gjorde dem konkurrencedygtige igen. Fejlen viste sig at lægge i chassisets lejeskåle, hvor lejet kunne give sig 1 mm frem og tilbage = dårlige køreegenskaber og højt gearforbrug.
Det var meget bekymrende da Randers-Porschen kom på banen igen - så sund havde den ikke lydt siden fredag først på aftenen, og man ku ligefrem høre at Randers nok ikke skulle i pit helt så tit mere ...

Indtil slut
Med Randers på banen igen (hø hø), samtidig med at vores 60 omganges forspring skrumpede til nogen og tredive pga. de 60 skyldtes en regnefejl i forbindelse med det nu ikke helt så automatiske program, mærkede Ikast ånden i nakken. Vores running-like-clockwork-Porsche var på nuværende tidspunkt bestemt heller ikke running-like-Rolex mere, men mere som Running-like-gammelt-vækkeur. Et par timer senere var det uundgåeligt: Nyt gear. Det var den førsteplads. Med instinkt for den fortsatte spænding valgte Randers-Porschen at blive ramt af løse baghjul mens vi skiftede tandhjul, så da begge hold var på banen igen var der ca 2 omganges forskel på holdene. (efter at have kørt 18 timer !!!!) Længere nede i feltet, om man så må sige, var Kolding ved at hive 3 pladsen hjem med deres BMW. Taps Porschen havde det overhovedet heller ikke godt mere.

De 6 timer indtil mål var grotesk spændende - aldrig var der mere end 2-3 omgange forskel mellem holdene, og vi skiftedes til at føre. Bilerne var udpræget lige hurtige på nuværende tidspunkt. Sådan kørte det indtil 1½ - 2 timer før mål, her fik dramaet en tand yderligere (set fra vores synspunkt) Vi var nu omkring 2-3 omgange efter Randers-gutterne, til gengæld kørte vi sidste stint på et af de bedste spor, og Randers skulle køre på det "dårlige" ("" fordi sporet såmænd er glimrende og sjovt, men sværere at køre hurtigt og stabilt på) røde spor. Det var KOF "hamsjel" der startede jagten, men efter en halv times tid måtte jeg erkede at den fornødne is i maven og koncentration ikke var til stede. Vores gode gamle Jan Juul overtog, og stille og roligt kørte han de to omgange ind. Herefter lå Randers (Driver Torben Andersen) og Ikast side om side i henved en time, føringen skiftede flere gange. Hen mod slut fik Jan skabt sig et forspring på lige ved 2 omgange (et affald kostede typisk 1 til 2 omgange alt efter hvor på banen det var) og det sidste kvarter kørte begge mand hamrende hurtigt, og uden at falde af en eneste gang - gode nerver de har, de gamle rotter.
Slutstillingen blev at Ikast nåede 3 omgange mere end Randers - i hvert fald på tælleren, i virkeligheden var det 2 omgange og ca 5 meter.

Ikast 4576 omg. * 40 meter = 183.040 km.
Randers 4573 (,8) omg. *40 meter = 182.952 km.
Kolding 4166 omg. * 40 meter = 166.640 km
Taps 4002 omg. * 40 meter = 160.080 km

Ikast kom med andre ord i mål ca ½ minut før Randers, kørte 88 meter længere på de 24 timer, eller 0.00048% længere ....


Resultatet...



4. pladsen - folket fra Taps.



3. pladsen - dem fra Kolding.



Hjemmeholdet, Jan D. er allerede taget hjem for at sove.



De glade vindere fra Ikast og Ålborg (Carpo)



4 hårdt prøvede biler, placeret efter hvordan de kom ind.



Søren fra Randers, med fjenden. Jan og KOF er lidt brugte, Michael har tilsyneladende klaret den bedre. Den lille bil væltede i øvrigt kort efter...



Bluetel fra Taps får sig en slummer inden næste stint



4 kørere og et udsnit af RC's bane



På dette tidspunkt fører Ikast, gæt hvilke 3 der er fra Ikast



Nattestemning



Hæderkronede NeckCheese Enterprices havde også medbragt præmier fra deres Foods&Cathering afdeling.



Scalextric sponsorerede nogle meget flotte præmier. Der blev trukket lod blandt de deltagende om den flotteste: Et kæmpe sæt Scalextric Sport
Niels "Ironside" Riisager vandt som sædvanlig...



Præmiebordet. FLOT, Sponsorer !!!!



En stor tak til alle sponsorer

Og en KÆMPE tak til RC, det var et flot arrangement du der havde banket ned...