OBS: Seneste nyheder nederst
28. aug '08

Allingåbro, Hørning og Randers proudly presents:

Renault Clio Club Cup

Jeps, efter megen snak, er der nu langt om længe kommet handlig bag ordene. Mogens Gert, Jan Høgfeldt og undertegnede (KOF) havde et hyggeligt lille møde i går, hvor vi fik aftalt hvordan mesterskabet skal afholdes.

Reglementet er som det der køres efter i klubberne, omend der kan være små variationer i banespændingen.

Under alle omstændigheder er seriens mantra std. std. std. - man må praktisk talt ingenting - til gengæld tyder alt på at bilerne er urimeligt jævnbyrdige.

Det kommer til at koste 30 kroner at deltage i klubmesterskabløbene - pengene går dels til handout dæk, dels til pokaler til de 3 bedste individuelle når sæsonen er slut (vi har allerede en klubmesterskabvandrepokal på lager), og dels til at sende Gert på en studietur til Sdr. Omme (stavgang)

Første løb bliver søndag den 5. oktober i Randers, kl 10 - og mon ikke der vil være låst op fra halv 9 tiden.

28. okt. 08

Vi prøver igen - og denne gang ser det mere lovende ud. I morgen, onsdag d. 29 oktober er der Clio Club Cup i Hørning. anen er åben fra ca 16.30, så værsgo at kigge forbi. Vi forventer omkring 20 deltagere, så der er start kl 19.30 præcis.

Vi ses ...

1. nov. 08

En skandaleramt, men glimrende aften.

Efter den skandaløse aflysning af CCC's første afdeling på grund af manglende tilslutning og tekniske/kompetancemæssige problemer i Randers, var det herligt at se at ikke mindre end 23 var dukket op til sæsonens 2. (dvs første) Clio Club Cup. Faktisk havde det nu været lisså rart hvis der kun var kommet 22 - thi så havde Hørningklubbens velfungerende løbsafviklingssystem kunnet afvikle løbene. "Desværre" var der altså nu 23 deltagere, men problemet var ikke større end vi ku bruge sidste års SLEMC-program på KOF's medbragte computer.

Det gik faktisk også fint - indtil henad otte - der havde KOFs computer nemlig været tændt i ca 2 timer, og det er ca den tid den kan klare sig uden strøm udefra. Det er en kendt sag, og derfor var der da også rigget lidt strøm til den lille computer, men uheldigvis sad stikket ikke ordentligt i transformeren - så efter 2 timer gennemførte den kære PC en rutinemæssig jeg-en-næsten-tør-for-strøm-nedlukning, hvilket fik SLEMC programmet til at glemme alt efter goddag - ARRRRRGH. Det er der bare ikke tid til når man skal afvikle et løb for 23 mennesker en onsdag aften.

Enden blev at KOF trak sig, og vi kørte resten af aftenen på Hørningteknologi.

Bortset fra det, fik konceptet vist sin duelighed. Bilerne virker utrolig jævnbyrdige, og rigtig mange er flot - eller i det mindste spændende - malet. I øvrigt har jeg hørt at det også er muligt at male de blå og gule Clioer - så det ku man da overveje, hvis man har sådan een.

Det blev allerede i første afbrudte gennemløb klart at vinderen nok skulle findes blandt de lokale, selvom især Erling også gjorde det godt. Djurslænderne havde det lidt svært med at banen ikke var i 4 niveauer - selv om Gert fik vist hvordan man kører opkørselsfinaler til sidst.

På grund af de tekniske kalamiteter endte vi nemlig med at køre opkørselsfinaler, istedet for 2 gennemløb, med tilhørende finale. Faktisk fungerede det ualmindeligt godt - og gav det tætteste ræs i mands minde. Høghfelten og Gert var de store vindere. Jan gik fra 13 til 8, og Gert fra sidst til syvende sidst. Det var også sjovt at se Tonny og Allan i deres anden ungdom - team Italia havde en stor aften. Hvis ikke Tonny havde tabt 10 cm til Morten hver gang de var på langsiden, havde han løbet af med sejren (vi skal lige ha kigget på den bil Tonny, et eller andet må gå en anelse stramt). Som det var nu, åd Morten Tonny cm for cm, og hvis ikke Tonny havde satset hele butikken i sidste sving, skulle der ha været målfoto til - prægtig finale.

Alt i alt var det en Herlig aften, og undertegnede glæder sig allerede alvorligt til Djursland.

Det meste af aftenens felt - Djursgutterne havde langt hjem, og var ude af døren hurtigere end 1/200 sekund
... og fra den anden side.
Mediedækningen var intens.
Clio action.
Stemningsbillede.
Nogen af de lokale helte. Fra venstre: Johnny, Steen, Morten, Brian, Allan.
24. November '08

En, efter sigende, god aften i Auning (Djursland). Redakteuren var desværre syg, så den helt store førstehåndsrapport bliver det ikke til.

Dejligt var det at ganske mange endnu engang var mødt op, og efter lidt at det rod der indtil videre har været Clio Club Cups varemærke, kom løbet godt igang. Lisså vigtigt var det, at Djursklubben som sædvanlig holdt den høje standard mht forplejning - denne gang (som traditionen næsten foreskriver her hen mod jul) med gløg og ævleskivver.

Når man kigger på resultaterne, ser man strak at Djurslænderne fik revanceret sig fra sidst i Hørning, samt at Hørningerne døjede lidt med den noget komplekse bane i Auning.

Stor ros til Mogens, som trillede en førsteplads hjem.

Den herlige bane som man, når man lærer den, kommer til at holde ganske meget af.
Heller ikke Didgeridoo skulle de snydes for derude i Auning. Steen har tydeligvis ikke oplevet den før.
15/1 - 2009 En skandaleramt, men glimrende aften.

Efterhånden må vi nok erkende at det er uendelig meget sværere at afholde en gang Clio Cup, end en det var at afholde en afdeling af SLEMC. Skandaler, mærkelige hændelser, dumme computere, dæk i restordre og mange andre hurdler for afholdelse af det fuldkomne ClioClubCup arrangement.

Gu' ve' om det er derfor så mange tropper op, når vi kører Clio - for at se hvad der går galt denne gang. I hvert fald må vi med glæde konstatere at at der på hverdagsaftenerne en super tilslutning.
25 var vi i Randers denne gang.

Mange deltagere = lang kø. Ikke alle fik prøvet den tekniske vanskelige bane i det omfang de måske gerne ville, men på en hverdagsaften skal man altså ret hurtigt til at igang - der var da heller ikke nogen der pylrede.
Løbsafviklingen blev SLEMC modellen i første gennemløb, og derefter opkørsel i andet gennemløb. Det fungerer simpelthen helt fantastisk. Uanset den seriøse og konkurrenceorienterede slotracer kun har hånlige fnys tilovers for dette dybt uretfærdige og kun-et-spørgsmål-om-held afvikling, viser det sig, at når folk i opkørslerne indplaceres efter deres point, får man nogle uhyggeligt jævnbyrdige løb.

Bevares, der var da et par højdespringere. Oscar, der ubetinget må beskrives som "Da ikke helt uden talent :-)" og Leif der kørte som en knold i pointløbet, men åbenbart fik stillet sine 5 knapper helt rigtigt til sidst, brillierede i opkørslerne. Oscar havde aldrig været på Randersbanen før, så det var en superpræstation - også credit til Leif, der lige fik vist notabilliteter som Mogens og Erling at de skal til at ta sig sammen hvis de vil blive på toppen.

Også denne gang havde vi som tidligere nævnt bøvl med afviklingen. KOF havde rent faktisk husket at sætte strøm til den bærbare (hjulpet af utallige venlige forespørgsler), men denne gang gik Bjarnes ellers så glimrende program pludseligt kold efter en pointsammenregning. Det er første gang i 2-3 år - for fff-pokker da !!!

Kommende superkører?
Oscar Linneberg
Der var masser af gode placeringskampe undervejs, og også i finalen havde Øland og undertegnede megen fornøjelse af hinanden - faktisk må jeg indrømme at det nok ikke var gået, hvis ikke jeg havde taget 15 cm fra Øland hver gang vi kom på langsiden ... men nu sku det heller ikke undre om det var 2008 sidste gang Ølands Clio fik olie. Generelt at bilerne i hvert fald meget tæt på at være lige hurtige - omend nogle kører bedre end andre. Husk at lime motor og bagbøsninger (og kontrollere at de stadig er limet), og pas på dine fælge ikke bliver skæve.
{{£$¤¤%%&@@@/}}~¨£½§# - !!!
Finalebilerne i placeringsrækkefølge: KOF, Øland, Leif og Mogens.
Næste gang rammer vi Hørning på en søndag (1/3). Til den tid skulle der gerne være skulle der gerne være handout dæk igen (som man så ikke må slibe). Samtidig er det en søndag, så mon ikke der skal købes rundstykker til den tid = tilmelding.

Vi ses i Hørning ...